- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III: Kristiania. Anden del (1917) /
141

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAVNEN.

141

og Pipervikshavnen med Vestbanestationen paa den anden side
end de foran nævnte findes ikke.

Der er ikke en eneste god, direkte forbindelse mellem
byen og havnen paa det over 400 meter brede omraade mellem
Rosenkrantzgaten i øst og Munkedamsveien i vest, og 8 af de
østenfor liggende gater mangler ogsaa en saadan direkte adkomst.

Kaier Og brygger. Hvert bestemt afgrændsede havneparti
har faaet sit officielle navn, idet der i det hele benyttes de
gamle navne. Navnet er med store bogstaver blevet malet enten
paa vareskuret eller paa et navnebret, anbragt paa en høi stolpe.

Hver kai er nummereret, idet der males et stort hvidt tal
udenpaa kaien.

Eierne af Kristiania havn er kommunen, staten og nogle
private. Grundeiernes rettigheder strækker sig ikke længer end
til 2 m. dybdekoten, hvad der er fastslaaet ved kgl. resolution.

Dels ved kjøb og dels ved overenskomst med staten har
Kristiania havnevæsen faaet en længere, sammenhængende
strandlinje med eneret for kommunen.

De ældre brygger for en mandsalder siden var bryggerne
rundt den indre del af Bjørviken, Revierbryggen, Fæstningsbryggen
°g bryggerne i Piperviken. Derimod var stranden rundt
Vippetangen før 1900 dels oplagssted for seilbaade, og om vinteren
var her skøitebane. Bryggerne var saare ufuldkomne. Havnespor
og gode heiseiudretninger manglede. Dog var Kristiania
allerede da landets største indførselshavn, og trafiken var tiltaget
ret betydelig. Havnen var længe daarlig udrustet, men helt ud
i 1880-aarene var det ikke den almindelige mening at saa var
tilfælde. Man havde jo brygger for vestlandsbaadene og for
andre baade, og man havde Borkehullet med Fiskebryggen og de
gamle sjøboder og den lange træplatting, som kaldtes
Langbryggen.

I 1885 havde byen en kailinje paa 5 175 meter, hvoraf
3 887 meter tilhørte havnevæsenet og kommunen. Resten var
dels privat, dels tilhørte det jernbanen og toldvæsenet. Men en
stor del af dette kunde dog ikke kaldes kaier. Det var
træbol-verk og plankebelæg, tildels af temmelig daarlig beskaffenhed.
Ved udgangen af 1911 var den samlede bryggelinje 7 645 meter,
hvoraf de 4 161 meter var anvendt kun for store, sjøgaaende skibe.
Selve længden var ikke saa overvældende større, idet blandt
andet de mange krinkelkroker rundt Borkehullet var erstattet af
den nuværende Langbrygge, som blev trukket i en linje til
Revierbryggen, men saa var brugbarheden saa meget større. Det
samlede bryggeareal var i 1911 ca. 180 000 kvadratmeter. Siden
den tid er der kommet til nye brygger, bl. a. mellem Grønlien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-2/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free