Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVNEN. 163
I Bundefjorden 10de september 1897.
Dybde i meter. j Temperatur ° C. Saltgehalt pro mille
0 15.5 17.18
10 . 15.5 26.S1
20 . 9.0 30.10
40 . 6.5 33.54
60 . 6.0 33.70
80 . 6.0 33.91
160 . 6.0 34.04
Hvis der forelaa iagttagelser fra vintertid, vilde disse
temmelig sikkert vise høiere temperatur paa dybet end i overfladen
i lighed med iagttagelserne fra Drøbak i marts 1898 (se pag. 161).
I overfladen løber der en ofte vekslende strøm ud fjorden,
hvilken fører en lav saltgehalt (ca. 20 pro mille), som dog er
forskjellig til forskjellige tider. Sterkest er denne strøm fra
marts—april til september; henimod jul bliver den svagere, og
i december—januar er der som følge heraf saltere vand i
overfladen end til andre aarstider. Naar det ferske vand i de øvre
vandlag flyder bort, stiger det salte vand op i dettes sted.
Strømmens styrke er afhængig af elvenes tilførsel af ferskt vand og
af vindene. Under sterk søndenvind stuves vandet op inde i
fjorden og vandstanden stiger. Ved sterk nordlig vind løber
overfladevandet ud, og inde ved Kristiania stiger det salte vand
op fra dybet.
Heri ligger forklaringen til, at Kristianiafjorden lægger sig
hurtigere efter sydlige vinde end efter kold nordenvind.
Nordenvinden driver de i overfladen værende mindre salte vandlag
udover, og saa stiger op fra dybet det salte forholdsvis varme vand,
og dette har vanskeligere for at fryse end det forholdsvis ferske
vand, som stuves op ved sydlig vind.
Atlanterhavsvand med 35 pro mille salt fryser først ved
1.9° C. og har en egen vegt af 1.0281 ved 0° C.
Paa grund af bundens form med to rygge tvers over fjorden
faar de aller dybeste vandlag ikke synderlig deltage i
strømningerne, og det kolde, saltholdige tunge vand, som synker, bliver
staaende aaret rundt uden stor forandring i saltmængde eller
temperatur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
