Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
kristiania J5y.
H. L. Bernhoft redigerede «Christianias Aftenblad», hvis første
nummer udkom 3dje oktober 1827.
I sæsonen 1829-—1830 udkom endog et udelukkende
teaterblad med titelen «Critica», som levede gjennem 22 nummere.
Ved aabningsforestillingen 30te januar 1827 opførtes
Kotze-bues treaks skuespil «Hustruen» samt et dansedivertissement.
Teatret, der kunde rumme 800 personer, var fuldt.
Danserinderne høstede bifald, og opførelsen af «Hustruen» gjorde intet
skaar i publikums velvillige stemning. De enkelte roller, især
jomfru Kolstads, lønnedes med gjentagne bifald.
Hustruen var Kotzebues skuespil «Die deutsche Hausfrau»,
oversat i 1815 af K. L. Rahbek. Det er et rørende stykke,
hvori dyd og pligt stilles i kollision med hjertets følelser.
Foretagendet var saaledes sat igang, og dets eksistens vilde
komme til at bero paa, om det kunde gjøre regning paa en
vedvarende tilslutning. Men det gik smaat.
Skuespillerpersonalet hørte neppe til den «kultiverede klasse»;
og en kyndig instruktion var høilig paakrævet.
Eleverne, hvis talesprog ikke var synderlig skoleret, blev
ikke bedre under Strömbergs instruktion, der indførte den franske
stivhed og affektation.
Som udlænding var han ikke det norske sprog saa mægtig,
at han havde aabent øre for dets renhed.
Den feilagtige betoning, der gjerne faldt paa ordenes første
stavelse (f. eks. baron, kännon), bragte den dannede del af
publikum til at klage over «akershusisk pøbelsprog».
Synderlig vel indrettet har teatret ikke været. En
teater-rescensent i «Nyeste skilderi af Kristiania og Stockholm» foreslog,
at gulvet skulde bedækkes med «et grovt gulvklæde, hvorunder
der først kunde tyndt udbredes langhalm, da man saaledes
kunde holde fødderne varme».
Strömberg havde tænkt paa at oprette en teaterskole, til
hvilken han havde modtaget bidrag fra velyndere; i begyndelsen
lader den til at have havt nogen søgning.
Men publikums interesse for det nye teaterforetagende
begyndte snart at kjølne, men dette flk dog fra den første tid af
en overbærende bedømmelse i pressen.
Det var ikke ubetydelige opgaver, deu unge scene gav sig i
kast med, saaledes med ikke mindre end 18 af Kotzebues
stykker.
Stykker som Holbergs «Jeppe paa Bjerget» og «Jean de
France», Ifflands «Manden af Ord», samt Beaumarchais’ «Barberen
i Sevilla» og «Figaros Giftermaal» opførtes.
17de mai 1827 fremsagdes en af Bjerregaard forfattet prolog
«Folkefesten den 17de mai», som gaves sammen med Bjerre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
