Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
kristiania J5y.
den sidste danske og scenens nestor feirede sit 50-aars
skuespillerjubilæum; han fratraadte først i 1889, 81 aar gammel.
Den 4de september 1835 aabnedes den sidste sæson paa
Strömbergs teater.
Den 5te november 1835 afsluttedes nemlig forestillingerne
ved teatrets brand. Under opførelsen af P. A. Heibergs
»Indtoget» kom der ild i garderoben, og tilskuerne strømmede ud af
huset. Der var kun noget over hundrede tilstede, saa trængselen
var ikke stor, og ingen kom tilskade.
Christiania theater paa Bankpladsen. Allerede den 6te
november 1835 lovede direktionen teaterpersonalet at sørge for, at
forestillingerne kunde fortsættes. Det dramatiske selskab stillede
sit lokale i Akersgaten til disposition, og den 22de november
gjenoptoges opførelserne i dette lokale. Her fandt teatert et
midlertidigt husly. Teatret paa Bankpladsen aabnedes den 4de
oktober 1837.
Under den heftige agitation, som i begyndelsen af 30-aarene
dreves for hævdelsen af det nationale element likeoverfor dansk
kultur, blev teatret et stridsemne mellem «norskhedspartiet» og
«danomanerne». Den danske skuespilkunsts herredømme paa
den norske hovedstads teater var vidnesbyrd om vor
afhængighed af dansk kunst og literatur.
Naar man ønskede et offentligt teater, og dette ikke kunde
grundes med norske kræfter, laa det nærmest at hente
kunstnerne fra det land, som stod os nærmest i sprog. Der var ofte
averteret efter norske skuespillere, uden at nogen meldte sig. De
fleste heftige angreb paa teatret skrev sig vistnok fra Henrik
Wergeland og var udslag af hans fædrelandssind. Den norske
hovedstad skulde have norske skuespillere, og paa dens scene
skulde der spilles norske stykker; men det var ikke saa ligetil
at skaffe dem.
Paa den anden side var interessen for alt, hvad der kom
fra Kjøbenhavn, paa hin tid drevet til affektation.
Avisfeiden om teatret begyndte i 1831 med en anonym
artikel af Henrik Wergeland i «Morgenbladet» nr. 326, hvilken var
fremkaldt ved en anmeldelse af Henrik Hertz’s lystspil «Amors
genistreger». Striden afløstes i 1834 af den heftige literære
polemik, som Welhavens da udkomne digtning «Norges Dæmring»
fremkaldte. Efter teatrets brand, da der skulde bygges et nyt
teater, aabnede Wergeland atter kampen, men uden resultat.
De danske skuespillere flyttede ind i det nybyggede teater, og
først nogle aartier senere blev der et norsk teater, tildels derved,
at de danske kunstnere selv indsaa kravets berettigelse og efter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
