Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skuespil.
213 ’
sammenarbeidet til et hele. Alene den omstændighed, at man
nu samtidig havde tre forskjellige taleorganer — en dansk, en
vestlandsk og en østlandsk dialekt — paa scenen, maatte virke
hemmende.
Den 30te august 1863 optraadte Henrik Klausen første gang
paa Christiania theater. Han var født i Kopervik 1844, havde
været ved Trondhjems nationale scene og ved Det norske teater
i Kristiania. Han kom først tilbage til Christiania theater
i 1872.
I begyndelsen af 1864 fik teatrets norske repertoire en
forøgelse i Henr. Ibsens historiske drama «Kongsemnerne», som
opførtes første gang den 17de januar. Der var malet dekorationer
forestillende Kristkirken i Bergen, Bergens kongsgaard, en gate
i Oslo med St. Hallvards kirke i baggrunden og Elgesetr
klostergaard. Stykket blev modtaget med meget bifald.
Den norske skuespilkunst raadede ved sammenslutningen i
1863 over store begavelser og friske kræfter; men de ydre vilkaar
var ikke gode, der savnedes en ledende personlighed, der kunde
gjøre sin indflydelse gjældende ligeoverfor kunstnerne ved at
bibringe dem forstaaelsen af, at det nu gjaldt at skabe en
virkelig national skueplads.
Bjørnson kom i oktober 1863 til Kristiania, hvor han paany
interesserede sig for teatret. Han havde før skrevet til Christiania
theaters repræsentantskab om teatrets fremtidige styre, og han
skildrede teatrets tilstand som daarligere end nogensinde før.
Personalet var dels uøvet, dels ikke sammenarbeidet, repertoiret
planløst, og instruktionen savnede harmoni og kunstnerisk
arrangement. Den største myndighed maatte ligge hos instruktøren,
som maatte være direktør, engagere og afsætte kræfter og vælge
repertoire. Bjørnson tilbød selv at ville overtage denne
direktørstilling.
Der reiste sig adskillig opposition mod dette tilbud; man
synes tildels at have anseet Bjørnson for en farlig person.
Enden blev dog, at repræsentantskabet den 15de december
ansatte Bjørnson fra nytaar 1865 som «bestyrer af det sceniske
og artistiske ved Christiania theater».
Nytaar 1865 begyndte teatret sin virksomhed under
Bjørnsons ledelse. Den varede kun til sommeren 1867, men den blev
af grundlæggende betydning for den norske scenekunst. Han
havde en sjelden begavelse for det virke, han havde paataget
sig. Han havde en ualmindelig evne til at virke vækkende og
befrugtende ved sin instruktion og til at hjælpe de
udviklings-dygtige kræfter frem til klarhed over sig selv og sine evner.
Det varede ikke længe, førend Bjørnsons indflydelse gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
