Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
kiustiania by.
Handelsmænd sendte sine sønner udenlands. Et forsøg paa
at istandbringe borgerskoleundervisning i 1784 blev ikke til noget.
I 1796 averterede en mand, at ban vilde holde skole og
en gang om ugen forelæsninger for den tilvoksende ungdom over
konduiten, og lægge Baron Knigges bekjendte skrift om omgang
med mennesker til grund.
Der var paa laudet smaa skoler hos præster og andre for
unge studerende. En ret vel besøgt anstalt af denne art paa
Snarøen hos en gammel student af herrnhutisk retning, Christian
Kølle, bestod i adskillige aar (omkring 1790) og havde blandt
sine elever flere gutter fra Kristiania.
Der var en del privatskoler i byen, baade for gutter og for
piger. Biskop Bech nævner i 1809 jomfru Hartvigs institut, med
2—3 klasser.
Jomfru Braumanns institut omtales lidt før denne tid. En
søgt privatskole for gutter synes drevet fra 1806 af Jørgen E. Brinck,
en dansk mand. Den eksisterede endnu i 1819. Presten Randers
averterer i 1805, «at han ser sig istand til at kunne oprette
en elementærskole for konditionerede folks drengebørn;».
Af kostskoler nævnes Dunkers i 1812. Kancelliraad Bredo
Morgenstierne flyttede i 1810 sit opdragelses- og
undervisningsinstitut fra Moss til Kristiania (mad. Bergs gaard i
Raadstu-gaten).
Nogle af disse instituter var noksaa gode, men flere lededes
af folk uden erfaring i undervisning og opdragelse. Men de var
strenge skoler. Den almindelige mening i byen fæstede gjerne
navnet «pugeskoler» ved en hel del af disse anstalter. Der var
ikke skoler, som passede for haandverkere eller handelsmænd.
Det var oplysningstiden, som bragte nogen forandring i dette,
o<i navnlig var det de saakaldte rationalistiske præster, som virkede
for en bedre undervisning.
Biskop Bech, som blev biskop i Kristiania i 1805, var
hovedmand i bevægelsen. Høsten 1806 kom, som nævnt, en privatskole,
Kristiania forberedelsesinstitut, der senere blev til Borgerskolen.
Senere end flere andre norske byer flk Kristiania en
borgerskole. Aarsagen hertil er vistnok at søge deri, at det før krigen
i 1807 længe havde været skik, at vordende kjøbmænd sendtes
til England for der at faa sin uddannelse.
Den i 1806 oprettede skole blev i 1812 Kristiania borgerskole.
Den var grundlagt ved frivillige bidrag, men flk i de første aar
indtil 1826 et aarligt tilskud af kommunen, hvilket udrededes af
fattigkassen. I 1822 blev der kjøbt tomt for skolen,
matrikel-nr. 22 i Kongens gate ; udgifterne ved opførelse af
skolebygningerne var ca. 90 000 kr., der næsten helt blev udredede af
kommunen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
