Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skole«.
247
i 5 klasser. 1 tillægskurset paa 2 maaneder var der i
bygningsafdelingen 37 elever i 2 klasser og i den elektrotekniske afdeling
100 elever i 4 klasser.
Forskole for metalarbeidere. Skolen kom igang i 1910. Dens
formaal er at give unge mænd saa meget kjendskab til verktøi,
materialer og arbeidsmetoder og saa megen færdighed, at de med
nytte kan indgaa som lærlinger i verksteder for metalarbeidere.
Skolens lokale er i den gamle kjød kontrol ved Ankertorvet.
Haandverks- og kunstindustriskolen i Kristiania. «Budstikken»
for 30te august 1810 meddelte, at grosserer og borgerkaptein
L. Mariboe tilbød 500 rdlr. straks og 50 rdlr. aarlig som bidrag
til en tegneskole i Kristiania. Denne skole traadte i virksomhed
i 1812.
Der tegnedes i Kristiania privat 800 rdlr. for skolen i de
første tre aar, og der lovedes understøttelse af Selskabet for
Norges vel, om det trængtes.
Den hele institution var anlagt efter mønster af akademiet
i Kjøbenhavn.
Den nye norske tegneskoles formaal var at hæve det norske
haandverk ved at give svendene og drengene undervisning i
tegning og sætte dem istand til at arbeide med en af dem selv
udarbeidet plantegning for øie.
Undervisningen skulde efter planen foregaa i to klasser under
hver sin lærer, den ene med frihaandstegning som
undervisningsfag, den anden med fagene arkitektur-, maskin- og møbeltegning
samt den til arkitekturen nødvendige ornamenttegning.
Undervisningen foregik daglig om eftermiddagen kl. 5—7,
3 dage for haandverkere og 3 dage for de øvrige. Det synes at
have været et slags elementær kunstskole, man søgte at faa
istand. Det halve timetal var jo forbeholdt ikke-haandverkere.
De erfaringer, man havde gjort den første tid, var ikke
opmuntrende. Der kunde gaa uger, ja maaneder, i hvilke bare
2—3 elever havde indfundet sig, saa lærerne begyndte at tabe
lysten, og elevernes fremgang blev liden
Ved kgl. resi. af Ilte mai 1813 bestemtes, at ingen for
fremtiden i Kristiania maatte antages som mester eller svend i
visse laug, medmindre han forelagde tegning til mester- og
svendestykker, der skulde bedømmes af øvrigheden og
sagkyndige mænd.
De laug, i hvilke der trængtes tegning, var lauget for
bogbindere, dreiere, gjørtlere, glasmestre, kleinsmede,
possement-magere, guldsmede, hjulmænd, kandestøbere, kobbersmede,
lygtemagere, malere, murmestre, gibsere, stenhuggere, snedkere,
stolmagere, sverdfegere, tømmermestre og skomagere.
Skolen havde nu i det mindste faaet nogen støtte i
lovgivningen, og dens tilværelse skulde, naar midlerne var tilstede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
