- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III: Kristiania. Anden del (1917) /
254

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

254

kristiania by.

skoler med egne lærere over hele landet. Alle skulde lære at
læse, og derhos skulde de lære Luthers katekisme og
Pontoppidans forklaring, som udkom i 1737.

Paabudet om skoler over det hele land, og om at alle skulde
lære at læse, var ugjennemførligt, og en plakat af 5te mai 1741
bestemte derfor, at menighederne selv skulde foreslaa midler til
at undervise ungdommen.

I 1802 arbeidedes paa at faa istand en søndagsskole,
hvormed overlærerne Rasmussen, Sverdrup og Flor vilde bistaa.

Biskop Bech og nogle andre geistlige udvirkede i aaret 1806,
at der blev kjobt 4 huse til skole for Pipervikens,
Hammers-borgs, Fjerdingens og Vaterlands fattige almuesbørn; hver skole
flk en fast lærer.

Udgifterne udrededes af fattigvæsenet til 1836, da de
overførtes paa bykassen.

Kraft omtaler, at der i Kristiania i 1819 var fire almue- og
fattigskoler, nemlig i Vaterland, Piperviken, Fjerdingen og paa
Hammersborg, hver med en lærer, som underviste 80 til 90 børn.
LTndervisningen omfattede religion, modersmaal, skrivning,
regning og geografi. Skolerne søgtes tilsammen af omtrent 330 børn.
Hver skole havde sit skolehus, hvori lærerne havde fri bolig.
Udgifterne bestredes af fattigvæsenet.

En garnisonsskole havde en lærer, som underviste 60 til 80
børn. Skolen underholdtes af statskassen.

Der var en fattigskole ved Sagene, og i forstæderne var en
skole i Lakkegaten og en paa Grønland, hver med en lærer.

I 1827 var en femte almueskole bleven oprettet i
Møllergaten; Fjerdingens skole var i 1831 flyttet til Ankerløkkens
bygninger, hvorhen og en i 1834 oprettet tvangsskole for de
forsømmeligste børn flyttedes i 1835. Til skolegang for de flere
hundrede almuesbørn af Akers menighed, der i civil henseende
hørte under byen, men som hidtil havde savnet egen skole,
oprettedes i 1836 middagsklasser i de 5 byalmueskoler.

Skolebygningerne havde smaa og låve rum, og de maatte
stundom rumme indtil 80 børn. Hammersborg skole var anbragt
i en gammel «raadden» fattighusbygning ved siden af
fattiglemmernes værelse; gaarden var fuld af utoi og kold. 1 1837
foresloges opførelse af nye skolebygninger eller udbedring af de
gamle, særlig opforelse af to bygninger istedenfor Ankerløkkens
skole, 1 paa Ruseløkbakkeu og 1 ved Akersbakken eller Vor
Frelsers gravlund.

I 1838 opførtes et nyt skolehus i Piperviken paa en byen
tilhørende tomt (den senere politistation), hvortil ogsaa børn fra
den tilgrænsende Akers menighed paa byens grund
(Ruseløkbakken) henvistes; de fattigvæsenet og kirkevæsenet tilhørende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-2/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free