- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III: Kristiania. Anden del (1917) /
290

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

290

KRISTIANIA bY.

I 1611 under Kalmarkrigen blev Oslo ilignet en krigsskat
paa 800 daler og Bergen en skat paa 1 500 daler. Bergen antages
paa den tid at have havt 7 500 indbyggere, og hvis der er
forhold mellem skattens størrelse og folkemængden, saa skulde Oslo
i sin sidste tid have havt 3 000 indvaanere. Gjetningsvis er det
antaget, at Oslo i sin velmagtstid har havt 4 000 til 5 000
indvaanere.

I en erklæring fra Kristiania borgermester af 3dje januar
1643, heder det, at borgerskabets mandtal beløber sig til 440
mand, «onde og gode, rige og fattige». Heri er
forstadsbefolkningen ikke medregnet.

Kristiania folkemængde i den anden halvdel af det 17de
aarhundrede ansloges af J. E. Sars til 3 000 eller 3 500.

Antal gaarde i Kristiania med forstæderne Vaterland og
Piperviken udgjorde i 1661 557. Naar garnisonen og den øvrige
befolkning paa fæstningens grund medregnes, og der tages hensyn
til den store pestepedemi i 1654, kan folketallet efter Collett
anslaaes til mellem 3 000 og 4 000 i 1661.

Der var følgelig i det 17de aarhundrede ikke flere mennesker
i heie Kristiania, end der nu bor i en enkelt gate som
Maridals-veien, hvor der bor 3 904 mennesker, eller som Schweigaards
gate, hvor der bor 3 920.

Efter Roar Tank var tallet af fødsler, anførte i kirkebogen,
gjennemsnitlig aarlig:

Treaaret 1648—50 ............131.0

Tiaaret 1651—60 ♦.....102.3

— 1661—70 ............112.6

— 1671—80 ............121.4

1681—90 ............117.5

— 1691 — 1700 ..........107.6

Regnes 30 fødsler aarlig paa 1 000 indbyggere, skulde
folkemængden i 1648—50 være gjennemsnitlig 4 300 og i 1661 —
70 3 600.

I 1655 var fødslernes antal kun 84 paa grund af den pest,
som rasede i 1654.

Aarene 1658, 1660 og 1677 var krigsaar; og da var
fødslernes antal ogsaa låve, 81, 88 og 82.

Paa grundlag af kopskatmandtallene kan, efter Roar Tank,
folkemængden i 1683—84 sættes til over 4 000 for byen med
forstæderne, men uden fæstningsterritoriet.

Det er efter dette sandsynligt, at Kristiania folkemængde i
det 17de aarhundrede har naaet op til noget over 4 000 mennesker.

Tilstanden i de norske byer opigjennem det 16de og 17de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-2/0302.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free