Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-330
kristiania by.
vationen udførtes af en natmand, som lønnedes af bven med
12 rdlr. aarlig og fri jordvei paa «Haugen», hvor nu
Rigshospitalet ligger, og denne ene mand kunde ikke magte sin opgave.
Kreaturholdet i byen var betydeligt, og de fleste gaarde
havde stald eller fjøs, og de holdt ialfald gris. Det affald, som
ikke bier liggende i baggaardene, kastedes ud paa de slet
opar-beidede gater, hvor rendestenen gjorde tjeneste som kloak. Her
gik grisene og rodede i affaldet. Mange kreaturer dreves hver
dag gjennem gåterne paa veien til og fra byens beitemark. Hvad
kloakerne førte til havnen, blev for en stor del liggende langs
den sterkt opgrundede strand.
Adgangen til friskt drikkevand var for mange noksaa
besværlig. De naturlige brønde i enkelte huse gav ikke altid rent
vand, og veien til byens offentlige springvand var i mange
tilfælde lang og vanskelig.
I forstæderne stod der stank af affaldet fra slagterhusene
og fra de mange garverier.
Ordnet renovationsvæsen var der ikke i Kristiania for langt
ude i det 19de aarhundrede. Selv i de centrale bydele var stellet
i det hele primitivt. Mange huse havde endnu stald, ofte endog
fjøs, ud til gaardspladsen, og nær disse og med fælles binge var
priveterne gjerne anbragt. Bingerne, der ofte var store og dybe,
var enten tørmvirede eller undertiden jordgruber uden kunstig
beklædning. Beliggenheden under jorden hindrede fuldstændig
rensning. Bingerne var utætte, saa jordsmonet inficeredes, og
hvor grundvandet havde adgang, bragte det de inficerede stoffe
udover.
1 slutningen af 1840- og begyndelsen af 1850-aarene lagdes
graastenskloaker i de fleste gater i de ældre bydele, og paa sine
steder gjordes bingerne tætte ved cementmuring, og de fik afløb
til kloakerne. Men kloakerne var ufuldkomne og utætte, og de
fleste mundede ud i den indre havn.
Bingerne tømtes til uregelmæssige tider, naar de blev altfor
fulde, eller naar stanken blev værre, end man var vant til.
Tøm-ningeri besørgedes i regelen efter aftale med gaardbrugere i Aker,
gratis eller mod et ringe vederlag; en del af gjødselen bragtes
af borgerne selv til deres løkker. Tømningen og bortkjorselen
fandt sted til hvilkensomhelst tid paa døgnet.
Denne renovation var den almindelige, men der var tillige en
af kommunen ansat natmand, som mod fastsat godtgjørelse
udførte renovation for private og i kommunens gaarde. Paa
kommunens eiendom Korpehatigen, nu Stensparken, havde han
tilladelse til at lægge gjødselen. Denne vestlige del af
Korpe-haugen kaldtes længe Xatmawlshaugen og den tilstødende bakke i
Pilestrædet Natmandsbakken. Fra 1ste januar 1808 fik han ikke mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
