Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
KRISTIANIA BY.
hovedgaard var Fladeby ved Øieren, omtrent fire mil fra
Kristiania.
Paa Fladeby stod en hovedbygning, som havde hele tre
etager. Den var ikke bestemt til stadig beboelse, men kun til
familien Colletts og dens venners udflugter og fornøielser i julen
og i jagttiden om høsten.
De mest bekjendte træk af Fladebys krønike falder omtrent ved
aarhundredskiftet. Men allerede den 9de september 1756 stiftedes
et jagtselskab, hvilket bestod gjennem mere end to
menneskealdre. Jægerne var fortrinsvis harejægere. .Jagt paa rype med
hund, som nu drives saa almindelig, var dengang ukjendt, og
kom først i brug her i landet i midten af det 19de aarhundrede.
Paa Fladeby var der et livligt selskabeligt samvær mellem
elskværdige dannede mennesker, som morede sig med
forklædning og halvdramatisk improvisation. Den svære tre stokverks
bygning «Eremitagen» havde bal- og teatersal samt soverum til
30 gjæster.
Fra først af var eiendommen kun et større sagbrug, som
omfattede 14 gode skoggaarde i Enebak; ved midten af 18de
aarhundrede gik det ved arv over til handelshuset Collett, som
beholdt det indtil det store krach i 1820-aarene. Allerede den
første Collett, som var indehaver af bruget, James Collett, pleiede
at tilbringe julen deroppe og tog slegt og venner med til den
rummelige Eremitage, for paa engelsk maner at leve en uge eller
to i tvangfri selskabelighed mellem helt landlige omgivelser. Saa
tidlig som i 1760 var den lille hovedstads unge poet,
toldinspektør og raadmand Tullin, med paa en juleudflugt.
Efter James Colletts død 1794 arvede sønnen John Collett
Fladeby, og han og Bernt Anker var ledere af byens societet.
Byens civile og militære rangklasser satte pris paa den
gjæst-frihed, som udfoldedes i de to hjem. Det var en opmærksomhed,
som selv de øverste rangklasser skattede, at inviteres med til
Moss jernverk med Bernt Anker eller til Fladeby med John
Collett. Paa begge steder dyrkedes den samme dramatiske
underholdning, som i større former og efter strikse reglementer samlede
byens hele publikum i Grændsehavens teater. Paa Eremitagerne
var de sceniske præstationer mere en leg; men her greb den
teatrale improvisation over paa det daglige samlivs omraader.
Paa Fladeby artede den aarlige juleselskabelighed sig fra morgen
til aften som en maskekomedie med traditionelle roller og et
fastslaaet spøgefuldt ceremoniel.
Programmet for julen var aarvist. Juleaften om formiddagen
kjørte de indbudne, sædvanlig 15 yngre damer og herrer, fra
Palæet til den svære tømmerbygning paa Fladeby.
Paa Fladeby skulde damerne og herrerne trække hver sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
