Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-370
KRISTIANIA BY.
anliggender, er det kun et mindretal, som hører hjemme i
Kristiania, og dette gjælder baade landets regjering og storthinget,
saa nogen lokalpatriotisk grund til at begunstige hovedstaden
paa andre byers bekostning kan neppe være tilstede hos de i
staten raadende. Men der er jo en hel del institutioner, som
nødvendigvis maa have sit sæde i Kristiania. Befolkningen i
Kristiania er ingenlunde saa lokalpatriotisk som folk i Bergen
eller Trondhjem. Det er først i de senere aar, at
kristiania-boerne har begyndt at interessere sig noget mere for sin by ved
at søge at komme med planer om at forskjønne den og bøde
paa gamle misgreb i byens bebygning og udstyr.
Særlig sterke religiøse bevægelser synes det aldrig at have
været i Kristiania hos den store mængde. Der har vistnok været
mange teologiske stridigheder med forfølgelse af de saakaldte
jesuiter i Kristian IV’s tid, og teologerne var allerede i det 17de
aarhundrede polemisk anlagte uden at være religiøst grebet
(bind 1, pag. 372).
I Kristian VI’s tid raadede pietismen hos de regjerende, og
der var strenge paabud om at gaa i kirke o. s. v., men den
trængte neppe ind hos den store befolkning, og efter Kristian VI’s
død var de bemidlede klasser mest interessert for skuespil
og dans.
Hans Nielsen Hauge havde vel tilhængere i Kristiania, men
neppe hos den store befolkning i byen; det var især i
landdistrikterne, at haugianismen vandt tilslutning. De fleste præster
hørte paa den tid til det 18de aarhundredes rationalister, som
interesserte sig for folkeoplysning og alskens nyttige
foranstaltninger.
I 1820—30-aarene vandt ortodoksien overhaand, og senere
var der vistnok teologiske stridigheder, men disse stridigheder
synes den store befolkning ikke at have interesseret sig synderlig
for. Hele befolkningen var dengang i formen ortodoks.
Naturligvis har der været religiøse bevægelser af forskjellig
art, ogsaa med tungetalere og andre besynderligheder, men det
har mest været inden forholdsvis mindre kredse.
Bjørnsons kamp mod djævletroen og hans interesse for
darwinismen havde i sin tid adskillig indflydelse, og nu er i det
hele og store befolkningen i Kristiania tolerant, og enhver kan
tro, hvad han vil.
Paa det sociale omraade er vel den radikaleste forandring
i den sidste menneskealder den, som er foregaaet i kvindens
stilling i samfundet i Norge i almindelighed, og i Kristiania i
særdeleshed.
Samtidig med at deres sociale stilling er en anden end før,
er deres tænkesæt blevet et andet. For en menneskealder siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
