Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hEFOi.KNING.
395
Ellers brugte folk i hin tid ikke paabundne ski, men ståk foden
ind i den paa skien anbragte strop eller vidje. At bruge
fastbundne ski ansaaes dengang for farligt.
Da hopløbningen kom i brug, var det telemarkingerne, som
var læremestre for ungdommen i Kristiania, og herfra bredte
disse hopløb sig over det hele land.
Fordringer til bindinger, til ski og til bakker var dengang
ikke saa store som nu, og fordringerne til ren stil i hoppet var
dengang heller ikke saa store. Man tog alt mere som det faldt
sig. Men der var dengang en egen friskhed over ungdommens
liv i hopbakkerne, som nn tildels savnes. Der forlangtes ikke
færdige, kunstig byggede tommerhop eller at betalte folk skulde
spade sne paa i unnarendet.
Hop paa 30—40 m. og mere, som nu forekommer ved de
kunstige bakker, der er vel planeret og vel bearbeidet, forekom
dengang ikke.
Vinteren efter det første skirend i Kristiania, eller i 1867,
foranstaltede Centralforeningen til udbredelse af legemsøvelser og
vaabenidræt sit første præmieløb i bakken Iverslokken ved Gamle
Akers kirke. Paa grund af vedvarende tøveir deltog kun 26
skiløbere. Aaret efter (februar 1868) var der dog 51 deltagere «fra
de forskjelligste kanter af landet, lige fra Rendalen i Nordre
Østerdalen til Kviteseid’ i Telemarken». Dette er første gang, at
telemarkingerne optræder ved skiløb i Kristiania, og de viste straks
sin overlegenhed.
Foreningen til skiidrættens fremme, stiftet i 1883, afholdt
de aarlige præmierend omkring Kristiania. Det første rend,
foreningen holdt, var i Kastelhakken ved Huseby den 5te februar
1883, hvor der var anmeldt 68 deltagere, især fra Telemarken
og Kristiania med omegn. Løberne maatte deltage baade i hop
og langrend.
Langrendet har varieret fra 4 000 alen til 25 km. Senere
blev man en tid lang staaende ved 17 km. som en passende
længde ved det kombinerede rend.
Det længste hop i Husebybakken var paa 24—25 m., dog
har man i 1891 i enkelte andre bakker, f. eks. i Solbergbakken
i Bærum, drevet det til at hoppe 27 m.
Bekjendt er de rend, dels langrend dels hoprend, som
foregaar hvert aar ved Kristiania
Hollendene har i de sidste 25 aar foregaaet i
Holmenkol-bakken, som var bygget slig, at hopperne kom høit i luften, og
hvor unnarendet var uoksaa slakt og nedslaget noksaa tungt.
1 denne bakke pleier der at staa omtrent 70 pct., og den
gjennemsnitlige længde af hoppet var i 1914 for 259 staaende
hoppere 29.3 m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
