Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNIKATIONER.
23
Sagen blev ikke afgjort af storthinget 1848, skjønt der
forelaa kgl. proposition af 8de april 1848.
En kontrakt om Hovedbanens bygning \blev oprettet i 1850
mellem den norske ståt og engelske entreprenører. Halvdelen af
anlægskapitalen skulde tilveiebringes af de engelske entreprenører,
og som vederlag skulde de faa prioriterede aktier, som staten kunde
indløse til pari kurs efter 100 aars forløb. Den anden halvpart
skulde staten skaffe mod aktier i banen. For at tilveiebringe
beløbet modtog staten bidrag af kommuner og private.
Kontrakten gik ud paa, at de engelske entreprenører skulde
levere jernbane og telegraf for 450 00U pund sterl., heri ikke
indbefattet udlægget til grunden.
Af denne sum, 450 000 pund sterling, skulde den norske
ståt udrede den ene halvdel, 225 000 pund sterling, den øvrige
halvdel blev aktier, som overtoges af englænderne.
Efter en vidtløftig debat fra 13de til 15de marts 1851 vedtog
storthinget med 82 mod 24 stemmer anlægget af banen fra
Kristiania til Eidsvold.
Enkelte medlemmer af storthinget som Johan Sverdrup
arbeidede kraftig for, at staten skulde overtage bygningen, men
tilliden til statens finansielle evne var liden.
Beslutningen gik ud paa, at der til anlæg af en jernbane
med elektrisk telegraf fra Kristiania til Eidsvoldbakken kunde
anvendes, i overensstemmelse med en 17de december 1850 med
nogle britiske borgere afsluttet kontrakt, et beløb af indtil 782 000
spdlr. (3 128 000 kr.), foruden hvad der udfordredes til ind kjøb af
den til banens anlæg fornødne grund. Som endelig udtælling af
statskassen bevilgedes kun den sum, som blev tilbage, efterat de
ved privat subskription tegnede bidrag vaV indkomne.
Hovedbanen blev saaledes bygget som en privatbane med
statsbidrag.
Til grund medgik kr. 626 613.00; ellers kostede banen
8 100 000 kr., fordelt paa 29 250 aktier.
Denne første norske jernbane fra Kristiania til Eidsvold.
Hovedbanen kaldet, blev aabnet 1ste september 1854.
Den første danske jernbane, Kjøbenhavn—Roskilde, aabnedes
den 27de juni 1847 og den første svenske jernbane, Örebro—
Hult, den 1ste december 1856.
Hovedbanen er bredsporet, det vil sige, der er en afstand
af 1.435 m. (4 fod 8 tommer) mellem skinnerne; andre baner er,
som senere omtalt, bygget smalsporet med en afstand af 1.067 m.
(3 fod 6 tommer engelsk) mellem skinnerne.
Det smale spor blev indført efter forslag af jernbanedirektør
Carl vi. Pihl: men dette smale spor ansees nu for uheldigt.
Man vilde ved det smale spor opnaa besparelser i anlægs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
