- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
50

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3 2

KRISTIANIA KY.

videnskaber, nemlig i at fegte og danse samt «bolde en færdig
takt i menuet».

Forsøget mislykkedes. Kristiania var endnu ikke stedet for
kaféliv. Professor Wilse oplyser i 1790 om Kristiania, at
kaffehuse som i de større stæder, hvor man sans façon kan mødes
og tales ved, læse tidender og overlægge handels- og andre
anliggender, gives ikke; klubberne var gjerne kun spilleselskaber.

Et gjæstgiveri, drevet af en tysker, Carstens, fik Kristiania i
1807 i gaarden paa hjørnet af Raadhusgaten og Kongens gate,
som senere kaldtes Hotel d’Angleterre. Dette fortsattes og har
fra slutten af det 19de aarhundrede, da en ny bygning opførtes
paa samme sted, været drevet under navn af Kristiania
missionshotel.

De fleste reisende fandt, at det var dyrt paa de fleste
gjæst-giverier baade i byerne og paa landet. Willibalä Alexis skriver i
1828, at det var dyrere i Norge end i Schweiz, men med den
forskjel, at man for samme pengesum i Schweiz flk alt mulig,
i Norge meget lidet.

I 1838 stiftedes et nyt soiréselskab, det fra Wergelandstiden
bekjendte «Kringla», der har holdt sig til vor tid under navn
af «Foreningen».

1 1830-aarene var der nogle restauranter, kaféer og kon dito
rier. Senere kom Freyses kafé, Peters’s kafé, hvis
stamgjæster-kaldtes «Petri menighed», og L’Orsas kafé, i lang tid den fineste
i byen. Næsten alle disse, som laa i strøget ved Kirkegaten og
Kongens gate, havde kun 2 å 3 meget borgerlig udstyrede
værelser, og publikum var kun herrer. Det var ikke passende
for kristianiadamer at gaa paa kafé.

Forlystelsesstedet Tivoli, det gamle Klingenberg, som nævnes
første gang i 1689, havde længe et slet rygte, et renommé, som
det længe havde vanskelig for at blive kvit. Efter en brand i
1888 fik stedet navn af «Kristiania Tivoli». Haven anlagdes,
og flere nye bygninger opførtes.

Kongshavn var det ældste vertshus i Kristiania omegn. Stedet
havde ord for at have et ualmindelig godt kildevand. I 1746
blev der, som før omtalt, en hidsig flyveskriftfeide, idet
stadsfysikus i Kristiania, Lincke, anbefalede vandet til lægemiddel,
men apoteker Thue i Fredrikstad mente, at det almindelige
postvand i Kristiania var renere og sundere.

Paa Bygdø, langä Frognerkilen, var i den første halvdel af
det 19de aarhundrede flere søgte forlystelsessteder, paa
Dronning-bjerget og Karenslyst. Dampbaaden «Jonas Collett» var det
første skib, som gik i rute paa Bygdø, dengang kaldet
Ladegaardsøen.

Dans og varieté var der paa Bygdø, paa Langvik og Fredriks-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free