Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 2
64 KRISTIANIA BY.
Post.
Den förste antydning til et potsvæsen i Norge er fra aaret
1525, da oslobispen Hans Reff foreslog for erkebiskop Olav «at
gjøre en ordinants paa heste paa den vis, som er i Italien?■,
idet han tænkte paa befordringen af breve imellem dem.
Først over hundrede aar senere udtalte et stæudermøde i
1645 ønske om postbud mellem de vigtigste stæder.
Der kom i 1646 i Hannibal Sehesteds tid befaling om al
bringe istand et norsk postvæsen. Samme aar ansattes en
eventyrer, Henrik Morjaen, som generalpostmester.
Det norske postvæsen var ikke en statsinstitution, men et
privat foretagende, som ved privilegium af 17de januar 1647
blev tilstaaet Morjaen og hans arvinger paa deres egen risiko
for et tidsrum af 20 aar. Da Morjaen døde i 1648, gik
postverket over til hans enke, Aune Morjaen, der en tid lod det
bestyre ved sin svigersøn, den som karttegner bekjendte hollænder
I mach van Gcelkerck.
I Morjaeus og hans enkes tid blev postvæsenet, som først
kun var en forbindelseslinje mellem Kjøbenhavn og Kristiania,
udvidet til at omfatte andre byer i Norge. Kristiania var i 1649
kommen i postforbindelse med Bergen, i 1652 med Trondhjem
og Kristiansand og nogen tid efter ogsaa med Stavanger.
Portoen var fastsat ved forordning af 9de august 1650.
Forsendelsen af et brev til Trondhjem, Bergen, Stavanger og
Kjøbenhavn kostede 10 skilling, der var høieste takst, til Moss
og Bragernes derimod kun 2 skilling.
Synderlig hurtig gik posten neppe. Medens et brev fra
Kjøbenhavn til Hamburg kunde komme frem paa 5 døgn om
sommeren og 7 døgn om vinteren, var kristianiaposteu til Kjøbenhavn
8—9 døgn underveis om sommeren, om vinteren endog 11 døgn.
Da Anne Morjaen døde i juli maaned 1653, overdroges den
norske postforvaltning til Isaacb Geelkerck og hans medarvinger,
medens den rige kristianiakjøbmand Selio Marselius, der skal
have indlagt sig betydelige fortjenester af postvæsenet, skulde
føre «direktion og inspektion» derover. Til vederlag herfor fik
Marselius tilsagn om, at hans søn Gabriel skulde efterfølge ham
i tilsynsstilliugen og erholde privilegiet efter de Morjaenske
arvinger. Denne ordning stod vistnok i forbindelse med de
reformer, som det danske postvæsen ved denne tid undergik, og
sigtede til at istandbringe en nøiere samvirken meliem de to
landes postverk, og dette lykkedes vistnok ogsaa.
I 1652 havde Selio Marselius klaget over, at posten mellem
Bergen og Kristiania var langsom ; han mente, at posten om som-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
