- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
81

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYENS INGENIØRARBEIDER.

81

1894. Det blev afløst af et reservekorps, sammensat af byens
faste arbeidere. Sidste gang det borgerlige brandkorps blev
tilkaldt, var ved branden paa Balkeby 13de juni 1879. Efter denne
tid svandt korpset ind; det rekrutteres ikke længer. Korpsovelse
og besigtigelse af materiellet afholdtes sidste gang i juli 1883.

Naar der i ældre tid udbrød ildebrand, gik der brar^dskud
fra fæstningen; om natten sloges paa trommer og blæstes i horn,
og der raabtes brand. Man ringede paa alle portklokker i
nærheden af brandstedet. Staden var inddelt i kvarterer med hver
sin sprøite med befal og mandskab. Naar brandskuddene gik,
skulde alle møde ved sin sprøite. Sprøiten droges saa den ofte
lange vei til brandstedet af mandskaberne, som paa bedste maade
maatte skaffe sig vand og deltage i slukningsarbeidet. Af vand
var der som oftest forlidet fra de gamle trævandledninger, og
der dannedes vandlaugerkjæder af folk, der først havde maattet
hente brandspand. Meget vand spildtes, medens spandene gik fra
haand til haand op og nedad bakke i lange kjæder.

At byens brandvæsen ikke var ordnet, som det burde være,
lik man erfaring for i 1858. 1 beretningen om branden i 1858
heder det, at der var næsten fuldstændig vandtnaugel, sen
melding af branden, sent fremmøde og sendrægtig fremføring af
slukningsmateriellet til brandstedet, brandfarlige bygninger o. s. v.
Man havde hidtil ikke været vant til at koste synderlig paa
brandvæsenet. Budgetforslaget for 1860 var tilsammen paa 5 161 kr.
Byens folkemængde var paa den tid 40—50 000. Saaledes
forlangtes der mindre end 15 øre pr. indbygger, medens nutidens
brandvæsen koster over 1 kr.

Vagtholdet i brandvagten om dagen var i 1858 4 vægtere,
og disse maatte stadig være færdige til at følge politiet, naar
deres hjælp paakaldtes til forskjelligt andet.

Først efter 1 858 anlagdes gode vandverker med tilstrækkeligt
tryk til at naa toppen af alle bygninger, og der kom fastlønnede,
stadig tjenstgjørende brandmandskaber med uddannelse.

Kristiania faste brandkorps er oprettet ved beslutning i
repræsentantskabsmøde den 20de juli 1860. Organisationen blev
approberet ved kgl. resolution af 27de august 1860, og
brand-korpset begyndte sin tjenstgjøring fra nytaar 1861.

Det var den store brand den 14de april 1858, som satte
fart i arbeidet, og som førte til beslutningen om anlæg af et
tidsmæssigt vandverk og oprettelsen af et fastlønnet brandkorps.

Det er fra midten af det 19de aarhundrede, at man tog
ibrug jernrør for vandledninger, brandtelegraf samt brandsikker
bygningsmaade og bedre slukningsmateriel. De første
dampsprøiter var allerede i 1829 konstrueret i London; men disse
maskiner kom først i almindelig brug i 60-aarene. Med disse

6 — Kristiania by. III.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free