- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
84

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

84

KRISTIANIA BY.

De islandske annaler omtaler en ildebrand i Oslo i 1254.

Efter en brand i 1287 i hertug Haakon Magnussons tid blev
byen udvidet.

Kort efter den store mandedød kom der den 19de marts
1352 en voldsom brand. Hele byen med domkirken og
sognekirken brændte.

I 1523, da Ture Jonsson og Lars Siggesson nærmede sig
Oslo, blev byen brændt af dens forsvarere.

Den 15de og 16de februar 1567, under Syvaarskrigen, blev
Oslo stukket ibrand efter befaling af Kristian Munk.

I 1611 var der en ildebrand i Oslo, i hvilken 45 gaarde
brændte.

I 1624 var den store ildebrand, som gav anledning til, at
byen flyttedes til den anden side af Bjørviken og til at
Kristiania blev anlagt.

Den første større brand i Kristiania var branden i 1658, da
forstæderne paa statholderens befaling blev raserede.

Saa kom den store brand den 21de april 1686; i løbet af
nogle timer brændte omtrent en tredjedel af byen, eller strækningen
mellem voldene og den nuværende Øvre Slotsgate. Byens kirke,
Hellig Trefoldighed, led saa meget ved branden, at man rev den
ned, og istedet opførtes i aarene 1695—99 Vor Frelsers kirke
ved det nuværende Stortorv, som da blev udstukket. Flere af
de afbrændte tomter blev efter denne brand lagt ind under fæst
ningens glacis. Katedralskolen brændte.

26de juli 1694 brændte kvartalet mellem Kongens gate,
Raadhusgaten, Kirkegaten og Toldbodgaten, eller 13 gaarde.

I 1703 brændte Gamle Akers kirke, antændt af lynild.

10de oktober 170.S brændte ved bryggerne 39 gaarde og
omkring 60 sjøboder. Maaske var denne mere ødelæggende end
branden i 1686. Ildebranden ødelagde fire kvartaler i byens
nedre del tilligemed boder og deres varebeholdninger.

Den 23de juli 1713 kom der ild i den øvre del af byen,
hvorved 12 gaarde brændte.

Fire aar efter brændte atter et kvartal af byen. I 1716
huserede svenskerne her en 5—6 uger, hvorved byen fik en knæk,
som den kun sent forvandt. Efter freden blev ogsaa et par
kvartaler hjemsøgt af ildebrand.

I 1753 kom der en frivillig brandassurancekasse for
Kristiania, hvori man kunde faa forsikret bygninger for indtil tre
fjerdedele af takstværdien. I 1827 gik byens brandkasse af
1753 ind i den almindelige tvungne brandkasse.

Den 8de november 17til brændte i Vaterlaud 20 huse.

En stor ildebrand i 1785 stod paa i flere dage og ødelagde
henved 150 sjøboder med varer foruden toldboden og bryggerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free