Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS INGENIØRARBEIDER.
93
engen, Kampen, Rodeløkken, Bjølsen, Balkeby og Hægdehangen,
mellem 6 og 7000 maal med ca. 25 000 indbyggere. Disse nye
bystrøg manglede gater, vand og kloaker. Dette skaffede meget
arbeide og store udgifter.
De gatereguleringer og oparbeidelser af gater, som har fundet
sted i de 153 km. lange gater, er mangfoldige.
Den stadig stigende trafik i Kristiania forlanger, at gåterne
faar bedre og sterkere veidække.
Kristiania har den største del af sit gatenet forsynet med
makadamiseret veidække, ialt 118 km. eller 77 pct. af den hele
længde af kjørebaner.
Makadamiseringen kan, om den end er udfort solid, ikke
taale tung bytrafik. Pukstenen knuses under færdselen, og der
dannes støv og søle.
Der blev makadamiseret en række af vigtige gater, som
straaler vifteformig ud fra byens centrum, og som har en meget
sterk og tung trafik. Det var blandt andre gater
Drammensveien, Bygdø allé, Pilestrædet, Ul levaals veien, Sandakerveien,
Maridalsveien, Trondhjemsveien, Strømsveien og Liabroveien, hvor
færdselen er saa sterk, at veidækket, naar det er makadamiseret,
maatte fornyes flere gange om aaret, hvis gåterne skulde være
i tilfredsstillende stand.
1 økonomisk henseende er det uheldigt at have et saa stort
antal pukstensgater. Man gaar nu over til solidere veidækker
end makadamisering.
Man har anvendt almindelig stenbrolægning,
smaastensbro-lægning, asfalt og træbrolægning.
Det solideste af alle veidækker er almindelig Iste klasses
stenbrolægning. Denne har en varighed af 20 op til 25 aar.
Anlægsomkostningerne er store, men alligevel bliver de aarlige
udgifter, iberegnet forrentning og amortisation, adskillig mindre
end udgifterne ved at holde et pukstensdække i orden, naar
trafiken er sterk.
Brolægning bør derfor benyttes i alle gater, hvor
pukstens-dækket maa fornyes hvert eller hvert andet aar. Asfalt og
træbrolægning er kostbarere end stenbrolægniug, men har den store
fordel at være lyddæmpende. Tilstanden i gåterne forværres
ved de voldsomme gravningsarbeider, hvorved skade paaføres
veidækkerne.
Som fundament og udfyldning i gåterne anvendes næsten
kun sten og cement; man har f. eks. i Torvgaten, Grændsen og
Møllergaten brugt beton, men der blev en forskrækkelig rammel.
Træbrolægning er anvendt fra 1896. Nu anvendes norsk furu,
impregneret med kreosotolje under tryk. Som fundament er
anvendt et 20 cm. tykt betonlag. Varigheden af trædækkerne har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
