Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
KRISTIANIA BY.
vember 1827 som en opdragelsesanstalt for fattige pigebørn, ikke
alene fra Kristiania by. Eleverne, hvis antal i 1915 var 57,
forlader stiftelsen ved det fyldte 18de aar. Stiftelsen er opkaldt
efter dronning Eugenia Bernhardine Desideria. Stiftelsens formue
var i 1914 556 968 kr.
I forbindelse med stiftelsen vedligeholdes et asyl for
smaabørn, Kong Karl Johans asyl, som blev aabnet 26de jannar 1838.
Dette første børneasyl aabnedes i forbindelse med Eugenia
stiftelse. Vaterlands asyl stiftedes samme aar, og Pipervikens i juni
1839. For Grønlaud, Enerhaugen og Sagene stiftedes asyler i
1839, 1843 og 1855. 1 1864 oprettedes Dronning Louises asyl
paa Griinerløkken, i 1872 Hægdehaugens asyl for forstæder paa
byens vestside. For Rodeløkken, Kampen og Vaalerengen
oprettedes asyler i 1882, og endelig blev der i 1886 et asyl paa
Hammersborg. Byen havde 12 børneasyler i 1886.
Asylerne, undtagen Kampens og Vaalerengens, er oprindelig
private veldædige indretninger. Efterhaanden lik de sin
væsentlige økonomiske understøttelse af bykassen, med bidrag af Kristiania
sparebank og fra 1888 af brændevinssamlaget.
For de større børn blev der i 1839 ved Grønlands asyl
oprettet en haandgjerningsskole, som snart fik en stor søgning.
Ved de fleste af byens asyler undervises pigebørn i som,
strikning, lapning og stopning. Disse haandgjerningsskolers
forbindelse med asylerne er tilfældig.
Vaterlands borneasyl fik ved et testamente i 1847 gaarden
nr. 10 i Tomtegaten til et børneasyl og har en kapital paa 60 000 kr.
Grønlands asyl, Nordby gaten nr. 1, blev stiftet paa kong
Karl Johans navnedag den 28de januar 1839. Det havde lokale
i Kommunalgaarden, matr -nr. 28 paa Grønland, der i 1843 blev
indkjøbt af Akers kommune.
Pipervikens asyl, Huitfeldts gate nr. 20, blev aabnet i 1839.
Høsten 1840 fik asylet lokale i en ældre skolebygning i
Piper-viken, der senere er nedrevet.
Beløb til indkjøb af tomt paa hjørnet af Munkedamsveien
og Engens gate blev bevilget af kommunebestyrelsen i 1856.
Bygningen her blev solgt, og der kjøbtes en gaard i Huitfeldts gate nr.20.
Enerhaugens asyl, Sørligaten nr. 41, aabnedes 1ste mai 1843.
I 1853 fik det egen bj’gning i Sørligaten, matr.-nr. 4 af Tøieus grund.
Sageves asyl. Østgaards gate nr. 4, sattes i virksomhed i 185t>
i gaarden nr. 1 i Aasengaten. I 1861 blev Østre Sagenes gamle
skolebygning, nr. 3 i Sandakerveien, overladt asylet. En ny
bygning for asylet, Sandakerveien nr. 19 b, indviedes i 1868.
Dronning Louises asyl, Sofienberggaten nr. 15, kom istand
i 1864 paa Griinerløkken. Paa hjørnet af Markveien og
Kors-gaten, Markveien nr. 57, blev asylets bygning indviet i 1864.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
