- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
163

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

PENGEINSTITUTER. 175

Nogen egentlig forretningsbank var der længe ikke i
Kristiania.

Der var en høi diskontopræmie; i 1835 heder det, at denne
for nogle aar siden var 9 ä 12 pct. Pengeknapheden medførte
et meget udbredt vekselrytteri, hvad gjennem endel af
1820-aarene hørte blandt hovedforretningerne paa Kristiania børs.
Dette bedredes dog i løbet af 1830-aarene. Fra 1812, da bankens
seddeludstedelsesret betydelig udvidedes, og pariveksling indførtes,
var pengevæsenet vel funderet.

Opsvinget i næringslivet i 1830- og 1840-aarene fremkaldte
behov for andre pengeinstituter end Norges bank med dens
hovedsæde i Trondhjem og dens afdelinger. Men først henimod
aarhundredets midte begyndte trangen til merkantil kredit for
alvor at afføde planer til oprettelse af nye pengeindretninger.

2den mai 1848 erklærede en generalforsamling Christiania
bank og kreditkasse stiftet.

Kreditkassens forretninger udvikledes hurtig under F. H.
Frølichs ledelse. Dens aktiekapital udgjorde fra først af 40 000
spd., fordelt paa 400 aktier, hvoraf halvparten var indbetalt.

Behovet for pengeomsætning i den gode tid omkring
femti-aarenes midte var stor, og banken øgede sin aktiekapital.

Den norske hypotekbank oprettedes ved lov af 18de september
1851, væsentlig i det øiemed at ophjælpe landbruget ved at
aabne gaardbrugere adgang til billige og i lang tid amortisable
laan mod pant i deres eiendomme. Den udlaaner dog ogsaa mod
pant i fast eiendom i byerne. Laanene skal i almindelighed ikke
fordres afbetalt hurtigere end med 3 pct. aarlig af deres
oprindelige beløb.

I 1857 satte Kreditkassen sin aktiekapital op i 3 200 000 kr.,
og samme aar oprettedes et nyt bankinstitut med en subskriberet
kapital af 8 000 000 kr., under navn af Den norske Creditbank.
Initiativet til bankens oprettelse blev taget i 1855 af professor
dr. Ole Jacob Broch. Da aktietegningen tilendebragtes i 1N57.
var der tegnet ialt 2 millioner speciedaler.

Banken blev straks til nytte, idet den under dette aars krise
fungerede som inkassator og mellemmand mellem de norske for
retningsdrivende og deres udenlandske kreditorer. Disse for den
tid betydelige pengeinstituter lettede adgangen til diskontering
og laan for byens forretningsmænd. Da Norges bank samtidig
forøgede sin sølvbeholdning og dermed sin seddelmasse, lagde
pengemangelen ikke længere hemsko paa udviklingen.

Imellem 1885 og 1898 stiftedes flere nye banker.

Kristiania sparebank, som tidligere var byens forretningsliv
en god støtte ved sin vekseldiskontering, ophørte i 1880 med al
diskontering.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free