Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAN DK r.
199
En rigsdaler species havde i 1625 en værdi af 394 øre eller
nær 4 kr.; værdien sank efterhaanden ti) 356 øre i 1700.
En rigsdaler kurant havde i 1701 en værdi af 350 øre og
sank efterhaanden til 325 i 1726—57.
Fra 1759, da værdien var 325 øre, var kursen i det hele
synkende til 1807, da den var 275 øre; i de følgende aar sank
værdien yderligere, til de i 1812—13 var næsten værdiløse (se
ovenfor pag. 158).
I midten af 1680-aarene var der i det søndenfjeldske Norge
1200 sagbrug, paa hvilke der skares 6 390 000 bord aarlig. Ved
anordning af 6te september 1688 bestemtes, at sagbrugenes antal
kun skulde være 664 med en tilladt produktion af 3 360 000 bord;
dette bidrog til at hæve produktets værdi og til at samle
tilvirkningen paa færre og mægtigere hænder. Denne anordning
afsluttede, hvad kjøbmandsprivilegierne havde begyndt.
Indkjøbet af trælast i Glommens vasdrag foregik omkring
1662 og lang tid fremover ved et marked, som holdtes ved
Bingens lænser i Sornm omkring St. Hanstid.
Kristianiagrosse-rerne mødte her op personlig eller ved fuldmægtige. Adskillige
kontrakter afsluttedes ogsaa under det aarlige vintermarked i
Kristiania.
Kristiania udførte foruden bord i 1697—99 bjelker, tjære,
jern, papir, karve, endel skindvarer, tagsten, kalk m. m.
Udførselen af deler eller sagede bord var i:
1669 ........ 1 027 916 stykker.
1674 ........ 898 900 —
1679 ........ 1 032 564 —
1684 ........ 1 456 901 —
1689 ........ 658 678
1694 ........ 737 344 —
1698 ........ 834 806 —
I begyndelsen af det 18de aarhundrede var stadens
økonomiske tilstand i det hele god. Ufreden med Sverige i 1700 var
kortvarig, og foranledigede heller ingen flendtligheder i Norge.
Udbruddet af den spanske arvefølgekrig bragte Norge fordele.
Kristianias koffardiflaade gjorde nu gode forretuinger, da saavel
englænderne som hollænderne ikke i samme udstrækning som for
selv kunde hente sin trælast og sit jern i de norske havne. Den
engelske navigationsakt anvendtes ikke i sin fulde strenghed.
Navnlig var trælasthandelen i en rask udvikling, og
toldindtægterne gik op til over 30 000 rdlr. aarlig ligesom i den
gyldne tid umiddelbart efter Londons brand. En af byens
kjøbmænd og skibsredere, kommerceraad James Collett, kunde i aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
