Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
KRISTIANIA BY.
meget snævre grændser ved veienes yderst slette tilstand og den
fuldstændige mangel paa andre kommunikationsmidler mellem
byen og dens opland.
For det meste kom landbefolkningen selv reisende ind til
byen for at afsætte sine produkter og forsyne sig med by varer,
og de handlende fortsatte længe at kjøbe sine varer i
Kjøbenhavn, eller, hvis de var særlig fremmelige, i Hamburg. Banker
fandtes ikke med undtagelse af Norges banks afdeling; byens
bankforretninger laa derfor for det meste i hænderne paa private
bankierer, som samtidig drev almindelig handelsvirksomhed.
Tilstanden var primitiv. Faa af de handlende besad
grundig merkantil uddannelse eller direkte forbindelser i udlandet, og
under de trange vilkaar, som herskede, og under de trykkede
verdenskonjunkturer kunde man ikke af en saaledes sammensat
handelsstand vente sig synderligt initiativ.
Priserne paa norske produkter/ var låve i udlandet efter
krigen, og det var vanskeligt at finde afsætning. De gamle
handelsforbindelser med England var afbrudt, og det var vanskeligt at
slutte njæ, da krediten var daarlig og pengevæsenet forvirret.
Under foreningen med Danmark havde Kristiania sit
vigtigste marked for jern- og glasvarer der, og adskillig trælast gik
did ; til gjengjæld forsynede Danmark byen med korn,
fedevarer og forskjellige fabrikartikler og tillige med kolonialvarer og
fremmede industrivarer. Ved opløsningen af foreningen med
Danmark tabte Norge sit privilegerede marked der.
Til fordel for den kanadiske trælast paalagdes i England
den norske trælast en eksempelløs høi told (150 ä 300 pct. af
varens værdi paa udskibningsstedet).
Udskibningen af trælast fra Kristiania havde i de sidste aar
før krigen gjennemsnitlig udgjort over 32 000 læster, men i 181 (i
var den sunket til noget over 8 000.
Landets elendige økonomiske forfatniug i tiden nærmest efter
1814 berøvede de norske kjøbmænd al tillid. Trælasten maatte
sælges til hvilkensomhelst pris.
Alt dette virkede lammende paa selv de solideste
forret-ningshuse. I 1817 begyndte enkelte fallitter, og i de
paafølgende aar fulgte flere efter. 1 slutningen af 1819 maatte landets
største trælastbedrift, det store Ankerske fideikommis, indstille
betalingerne, og i 1821 fulgte byens næst største handelshus,
Collett & søn, efter. Ogsaa flere andre betydelige firmaer fallerede
i denne tid.
Disse konkurser blev fremskyndet ved en stor ildebrand den
4de mai 1819, da der brændte uassureret trælast for ca. 3,U
million kr.; omtrent tredjeparten heraf faldt paa fideikommiset.
Disse mægtige firmaers fald betegner overgangen til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
