- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
216

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

216

KRISTIANIA BY.

Enkelte af disse tal for udførselen gjælder for aarene 1N35
—39 og 1833—36.

Toldindtraderne udgjorde gjennemsnitlig 437 000 kr. for 181 &
— 18, 1 132 000 kr. for 1833—35 og kr. 1 757 000 for 1848—50.

Byen havde for sine indførselsprodukter et stort og kunstig
beskyttet opland. Men megen trælast, som gik til udlandet, og
som tilhørte kristianiahandlende, skibedes fra andre byer,
navnlig Drammen og Fredrikstad. Mange handlende i de nærmeste
mindre byer omkring Kristiania indførte sine fremmede varer
over hovedstaden, fordi de manglede direkte forbindelser paa
udlandet. «

Af stor betydning var handelen med de nærmeste bygder
omkring Kristiania. Den stadig voksende bj’ trængte fedevarer,
korn, poteter, hø, halm, brænde etc. og blev et fordelagtigt marked
for de nærmeste landmænd.

Af ved indførtes sjøværts i aarene 1831—35 i gjennemsnit
over 23 000 favne pr. aar.

Omsætningen gik gjennem hele første halvdel af det 19de
aarhundrede i sit gamle spor; den tiltog, eftersom befolkningen
steg i antal og velstand. Den gamle kjørseltrafik fra Strømmen og
jernverkerne var gjennem hele dette tidsrum uforandret, og bidrog
til at fremme hovedstadens omsætning i amtets landdistrikter.
Med det vestlige og nordlige Norge tiltog omsætningen
noget-efterat. der i 1827 mellem Kristiania og Kristiansand var kom,
met regelmæssig dampskibsforbindelse; denne udvidede sig, saa at
Kristiania allerede i aaret 1841 kom i regelmæssig forbindelse
med Hammerfest.

Loven af 20de august 1833 delte de handlende i Kristiania
i 5 klasser, nemlig grosserere, egentlige kjøbmænd eller
detaljhandlere, høkere, marketentere og vertshusholdere, samt de, der
drev husnæring med udsalg i smaat af visse enkelte handelsvarer
(hvortil bevilling kun meddeltes enker og aldrende fruentimmer .
Grosserernes og kjøbmændenes handel maatte alene drives inden
handelsterritoriet, men høkeri og marketenteri samt husnæring
saavel der som i forstæderne baade paa byens og landets grund.
Efter lov af 8de august 1842 skulde der kun være én klasse
handelsborgere, som skulde kunne sælge baade en gros og
en detail.

Endnu i 1835 var antallet af handlende blot 423; derefter
gik det sterkt op, saa at der i 1850 var 667 handlende, 88
grosserere og 435 kjøbmænd (heraf 22 handelsberettigede kvinden.
Alt i alt var i 1850 1 374 personer beskjæftiget med handel,
heri indbefattet ca. 500 handelsbetjente etc.

• Da dampskibsfarten langs kysten tog sig op og lettede for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free