- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
219

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HANDKI..

219

penge i Hamburg eller London, solgte han her 3 maaneders
tratter paa sin udenlandske forbindelse. Henimod 3 maaneder
efter trak han saa paa denne nye 3 maaneders veksler for samme
beløb, men kjøbte da for deres salgssum andre veksler, som han
oversendte sin akceptant i Hamburg eller London til dækkelse
af den første tratte.

I virkeligheden lagde den udenlandske akceptant, der for en
flygtig betragtning stod som laangiver, selv ikke ud en skilling.
Han bare «laante sit navn» og tjente derpaa dels sin provision,
dels andre mere tilfældige procenter. For de norske laantagere,
handelsmændene, fabrikeierne og skibsrederne, blev det alt i alt
dyre penge, man regnede 10—12—15 pct.

Den store krise i 1357 begyndte vistnok i Nordamerika,
men baade i den gamle og den nye verden var det økonomisk
usunde tilstande, som maatte lede til hgeartede kriser.

Produktionen var paa mange omraader gaaet videre, end
forbruget fulgte med. Hvad der i 1857 kom til at give
udbruddet sit særlige præg, var den voldsomme anvendelse af
veksel-krediten paa det internationale marked. De nordiske landes
blankokredit var forsaavidt kun et enkelt led. Andetsteds var
det de mangfoldige vareveksler, hvis værdigrundlag, eftersom
priserne sank, viste sig at svigte.

Udbruddet kom i 1857 først i Nordamerika. Den 8de
oktober 1857 indstillede bankerne i Filadelfia, Baltimore og Boston
og derpaa 62 af de 63 banker i New York indløsningen af sine
sedler. Den 13de oktober fulgte samtlige andre seddelemitterende
banker over hele unionen efter. En mængde jernbaneselskaber,
hvoriblandt 14 af de betydeligste, standsede. Diskontoen havde været
oppe i 18—24 pct., og man talte i De forenede stater og Kanada
tilsammen 5 123 fallitter, med en samlet gjæld paa 1 125
millioner kroner.

Amerikas sterkt stigende begjær efter guld tvang Englands
bank til at sætte sin diskonto op i 6, 7 og 8 pct., og den 27de
oktober indtraf den første standsning i Storbritannien
(Borougli-banken i Liverpool). Derpaa den 7de november standsede det
store handelshus Denniston, og saa det ene bankfirma efter det.
andet, senere fulgte en mængde fabriker. Den Ilte november
forhøiede Englands bank sin diskonto til det fantastiske tal 12
pct.; næste dag stillede et brev fra førsteministeren, Lord
Palmer-ston, i udsigt en midlertidig suspension af bankaktens
bestemmelse om forholdet mellem sedler og guld. Herved sikredes
bankens evne til at fortsætte diskonteringerne, og paniken lagde
sig saa at sige øieblikkelig. Men de imidlertid fallerede boers
samlede passiva ansloges til omtrent 900 millioner kroner.

I Hamburg var det den pludselige nedgang i varepriserne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free