Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
KRISTIANIA BY.
søns saga, at der i 1221 i Oslo var et skib, som hed
«Stokka-buza» («Stokkeskibet»), vel fordi det førte tømmerstokke som
ladning.
Udenlandshandelen gik mest paa Nordtyskland, Danmark og
England, og der var ikke saa liden skibsfart paa de tyske byer
ved Østersjøen.
Til England, mest til Lynn og Kingston-upon Hull, seilede
hvert aar nogle skibe fra Oslo, men ikke mange, høist 3—4
om aaret.
Skibsfarten og udenlandshandelen fra Oslo kom mere og
mere over paa tyske hænder. Før 1310 blev englandshandelen
drevet mest af norske, men fra 1320-aarene blev det anderledes.
Høsten 1324 kom der saaledes to skibe fra Oslo til Lynn; begge
førtes de af tyskere, Henriciis de Anslo og Willelmm van Geyen,
og de kjøbmænd, som havde varer ombord, var ligeledes for en
stor del tyskere.
Saa sent som omkring 1400 kom skibe fra Oslo til England,
men disse skibe var faa og deres ladning lidet værdifuld.
Tyskerne, særlig rostockerne, drev som før omtalt den meste
handel her helt til Kristian II.’s tid. Hollænderne fik fra 1453
frihed til at kjøbe trælast, hvor de vilde.
I det 15de aarhundrede laa den norske skibsfart nede, og
man lagde af hensyn til jordbruget hindringer iveien for
skibsfarten. Man maatte efter paabud i 1421 have biskopens og
sysselmandens attest for, at man eiede 15 mark for at kunne
seile i kjøbfærd, da agerbruget forsømtes, naar mange
uformuende bønder slog sig paa handel.
I 1490 bestemtes, at bønderne kun maatte bruge smaabaade
paa nogle faa læster til indenrigsfart, fordi mange gaarde laa øde
paa grund af den fordærvelige skik, at bønderne havde sine
egne store skibe, med hvilke de seilede udenlands med
sperre-bord, lægter, salt og andre varer, og saa sent som i 1548
gjen-toges forbudet.
De hollandske skibe laa rundt i alle viker i
Kristianiafjor-den og kjøbte trælast af bønderne til skade for byens borgere.
Det, som byens egne skibe udførte, var ubetydeligt.
Byens skibe gik mest paa Holland. Men borgernes skibe
var kun en liden brøkdel af den mægtige flaade, som hvert aar
søgte op til Norge fra Holland.
Hollænderne tog ogsaa norske sjøfolk paa sine skibe, hvad
hanseaterne ikke gjorde, og hollænderne bidrog saaledes senere
til at opdrage en norsk sjømandsstand.
I toldregnskabet 1557 — 58 findes for Oslo intet nævnt om
salg eller udførsel af trælast. Det var kun udlændinges udførsel,
som var beskattet, og regnskaberne omtaler ikke, hvad bybor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
