Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKIBSFART.
267
læster. I 1625—26 er der 72 anløb af udenlandske skibe med
3 426 læster. I 1629 ankom 72 fremmede skibe paa ialt
3 466 læster.
Der er ikke stor forandring. Hindeloopen stod endnu først
med 31 anløb i 1625—26 med en samlet sum af 2 050 læster.
Nu var skibene større, ikke noget skib var under 60 læster, de
fleste var paa 70. De andre nederlandske skibe var ogsaa blevet
større. I 1616— 17 havde Hindeloopen 38 anløb i Oslo med
ialt 1 970 læster; da havdegjennemsnitsstørrelsen været 52 læster.
Skibene gik i regelen ud med frælast til England, Holland
eller Frankrige og kom hjem i ballast eller med
manufakturvarer, mursten, salt, vin og .kolonialvarer m. m.
Da de gamle brygger ved Oslo var sløifet ved byens
flytning, skulde der skaffes ny havn. Det var vanskeligt, fordi
vandet var grundt, og man byggede et par lange udstikkerbrygger.
Senere opfyldtes efterhaanden sjøgrunden langs disse
udstikkerbrygger; den ene begyndte ved den nuværende krigsskole og den
anden ved Victoria hotel.
Kristiania blev i hele det 17de og i det 18de aarhundrede
ikke nogen udpræget skibsfartsby. Først da defensionsskibene
kom, og byerne flk eneret til udskibning af trælast i 1662, flk
byen nogle større skibe. Byen opgav dog i det 18de
aarhundrede det meste af sin handelsflaade for at lade trælasten udføre
i de andre norske byers og i engelske skibe.
Kristiania var en brugseiernes og en trælasthandlernes by,
men ikke nogen skibsfartsby. Den meste norske skibsfart var
snarere knyttet til kystbyerne fra Drammen til Kristiansand.
Trælasthandelen med England tog opsving i 2den halvdel
af det 17de aarhundrede. Cromwells navigationsakt af 1651
forbød fremmede skibe at indføre til engelske havne andre varer
end deres eget hjemlands, og hollænderne blev trængt ud
af fragtfarten paa England, og engelske og norske skibe
kom i deres sted. Norges handel og skibsfart paa de
britiske øer, som hanseaterne i middelalderen havde afbrudt, kom
atter igang. Udskibningen til England fra de østlandske
trælasthavne blev livlig efter Londons brand i 1666. Bj^erne havde ved
kjøbstadsprivilegierne af 1662 faaet eneret til at drive
trælastudførsel, og de udenlandske skippere, som før havde handlet direkte
med bønderne i udhavnene, var nu henvist til byens
trælasthandlere.
Kornvarer kom mest med danske skibe, som regnedes som
indenlandske og derfor ikke optoges i toldrullerne. De tog som
regel trælast og jern tilbage.
Regjeringen søgte at fremme den indenlandske
rederivirksomhed. Den bestemte i 1674, at enhver, som havde sagbrug eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
