Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288 KRISTIANIA BY.
Et og andet fartoi fra Kristiania kunde og være i langfart,
men det hørte til undtagelserne.
Vigtig var emigrantfarten med norske sk,ibe fra Kristiania.
Denne fart var størst i 1860-aarene og blev drevet med store
seilskibe, som blev indrettet med mellemdæk og opsatte
træ-køier. Emigranterne maatte have mad med for 6 ugers reise;
det var gjerne fladbrød, faarekjød, surmelk o. lign., som skulde
inspiceres og godkjendes af skibets officerer. Skibet holdt
vandforsyning og proviant i reserve for det tilfælde, at reisen skulde
blive upaaregnet lang. Paa dækket blev opført kabysser med
kogesteder, hvor emigranterne selv kogte sin mad. Et skib
kunde have 3—400 passagerer, og det var en ganske lønnende
fart. I den første tid gik emigrantskibene til New York, men
farten blev senere omlagt til Qnebeck, fordi det der var lettere
at faa fragt tilbage med trælast til England. Emigranternes
bestemmelsessted var dog fremdeles Staterne.
De förste dampskibe i Norge. Finansminister Jonas
Collett besluttede i 1825 at kjøbe to dampskibe til Norge. Det
ene skulde gaa en gang ugentlig i post- og passagerfragt mellem
Kristiania og Kristiansand, og det andet skulde optage ruten
paa Goteborg og Kjøbenhavn. Skibene blev bygget i England,
og det første, «ConstitutJonen», ankom til Norge i december
1826, det andet, «Prins Carl», noget senere.
Da Collett kjøbte skibene uden at indhente storthingets
samtykke, mødte han sterk kritik, særlig da skibene, som af Collett
var anslaaet til at koste 43 000 spd., kom paa henimod 100000.
I sit foredrag af 1 1te oktober 1825 anførte statsraaden, «at
man i den senere tid havde været betænkt paa anskaffelsen af
et dampskib til postens befordring, da statskassen syntes at
kunne tilstede det dermed forbundne udlæg». Paa storthinget i
1827 blev der efter fiere møder for lukkede døre, hvorunder der
skarpt ankedes over det overgreb, som departementet havde
begaaet, besluttet at stille Collett for rigsret. Paa samme storthing
fremsattes forslag om, at skibene snarest mulig maatte blive
solgt ved auktion, da de var en luksus, der visselig vilde volde
staten betydelige tab. Forslaget fik dog ikke majoritet.
Finansminister Collett blev tilslut frikjendt af rigsretten.
Den første dampskibsfart i Norge var ikke rar. Fra
Kristiania direkte til Drøbak togturen henimod 4 timer. Skibene gik aldrig
om natten. Det almindelige var at fortøie for natten før kl. 5
eftermiddag og saa tørne ud igjen paa morgensiden. Som følge
heraf tog i den første tid en reise fra Kristiania til Bergen
6 døgn. I de første aartier efter at dampskibsfarten var aabnet,
gik det meget langsomt med den videre udvikling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
