Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
KRISTIANIA I$V.
Ogsaa seilskibeues drægtighed er tiltaget meget sterkt, nemlig
fra 357 ton ved udgangen af 1879 til 667 ton ved udgangen
af 1898.
Byens seilskibe var for en væsentlig del sysselsatte i
fragtfart paa England, Nord- og Sydamerika, Sydafrika m. m.
Antallet af sjøfolk paa Kristianias handelsflaade var i 1898
ialt ca. 4500.
I 1866 ankom der til Kristiania 252 dampskibe med ialt
76 000 ton drægtighed eller knapt en tredjedel af den samlede
indgaaende skibsfart, regnet efter tonnagen. Ti aar senere, i 1876,
besørgede dampskibene lidt over halvparten af skibsfarten; i 1886
blev dampskibsfarten aldeles overveiende, idet dampskibene
besørgede BT» pct. af den hele trafik. I 1898 ankom der 1574
dampere med 779 000 ton og 988 seilskibe med 195000 ton.
Overgangen fra seil til damp gjorde, at Kristiania havn
skiftede karakter. Der var før mange barker, brigger, skonnerter
og jagter; det var som en skog af master, rær og takkelage vaar
og høst, naar skibene gik ud eller kom hjem for at lægge op.
Matrosernes opsang ved ankerspillet og ved heising og haling
blev afløst af de støieude dampwincher, sirenernes og
dampskibs-pibernes ul. Seilfartøier blev sjeldnere og sjeldnere; brygger,
hvor tidligere 6—8 skonnerter og brigger samtidig kunde ligge i
rækker og laste, optoges ofte i hele sin længde af en eneste
vældig lastedamper.
Udviklingen i skibsfarten paa Kristiania medførte, at det
norsfce flags andel i skibsfarten paa Norges hovedstad blev langt
mindre end i femtiaarene. I tiaaret 1851—60 var 73 pct. af
den samlede ankomne tonnage under norsk flag, medens i løbet
af sekstiaarene og syttiaarene engelske, danske og svenske
dampskibe mere og mere indarbeidede sig i faste ruter paa Kristiania
og derved rev til sig én meget væsentlig del af byens hele
skibsfart. Det Søndenfjeldske dampskibsselskab i Kristiania begyndte i
1855 med en rute paa Hamburg og satte det følgende aar ogsaa
igang en fjortendaglig rute paa Hull. I denne sidste rute maatte
de norske dampskibe konkurrere med engelske, som var begyndt
allerede i 1849, og fra 1867 blev «Søndenfjeldske»
fordrevet, idet de engelske skibe havde nedsat fragten til en
brøkdel. Samme aar overtog nævnte norske dampskibsselskab
den siden 1847 bestaaende statsdampskibsrute paa Kiel (eller
nærliggende tysk by), men overlod et par aar efter ruten til
konkurrerende udlændinger. Med 1870 ophørte ogsaa den anden
norske Kjøbenhavnerrute, efter 44 aars virksomhed. Fra 1866
til 1876 blev antallet af fremmede dampskibe, der ankom til
Kristiania, mere end fordoblet, medens de norske kun øgedes med
en tredjedel. Værst stillede forholdet sig i aarene 1876 og 1877,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
