Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
KRISTIANIA BY.
Den indenlandske private rutefart blev i løbet af femti- og
sekstiaarene udvidet, saa staten efterhaanden trak sig tilbage fra
denne virksomhed.
Seilskibene kunde i mange ruter, navnlig paa kortere
farvande, saasom i Østersjøfarten, ikke staa sig i konkurrancen med
dampskibene. Ved længere reiser svarte seilskibsfarten tildels
god regning. Fra 1896 forbedredes konjunkturerne for
skibsfarten, saa at fragtmarkedet i aarene 1897—99 i det store og
hele var gunstigt.
Der kom liv i den amerikanske kornfart, og fragterne holdt
sig høie under den spansk amerikanske krig i IS98.
Allerede ved udgangen af aaret 1900 var den forholdsvis
langvarige gunstige tid for skibsfarten forbi, og i de tre følgende
aar sank fragterne efterhaanden ned til et lavmaal, som bragte
adskillige redere til at lægge sine skibe op for kortere og længere
tid. Grunden var i første række en afslappelse i den hele
verdens handelsomsætning.
Fragtmarkedet bedredes paatagelig fra 1905 af, tiltrods for
den sterke nybygning af dampskibe, og 1906 og 1907 var
forholdsvis gunstige. Men i aarene 1908 og 1909 var der igjen
tilbagegang, som skyldtes sterk overproduktion af tonnage. Fra
1910 steg behovet for tonnage, omend fragterne fremdeles var
låve. Men i 1911 og 1912 var fragterne høie, og en hel del
skibe havde en meget fordelagtig beskjæftigelse i almiudelig fart
eller i timecharter, men i 1913 indtraadte en almiudelig
afslappelse og udsigterne for fragtfarten var i 1914 alt andet end lyse,
indtil krigen i 1914 medførte voldsomme forandringer, som
omtalt i et senere afsnit.
I femaaret 1895 til 1900 havde Kristianias flaade ingen
synderlig tilvekst, men gik i enkelte aar endog tilbage, hvorved
bør erindres, at dette skyldtes den omstændighed, at enkelte
redere flyttede udenfor bygrændsen.
I femaaret 1900—05 gik byens flaade ikke lidet tilbage
saavel i antal som i tonnage, hvad der imidlertid udelukkende
skyldes seilskibsflaaden, hvis tonnage i femaaret gik ned til
omtrent halvparten, hvorimod dampskibstonnagen flk en betydelig
tilvekst.
1 1906 var antallet af dampskibe hjemmehørende i Kristiania
255 paa 254 920 ton brutto, i 1910 328 paa 361 587 ton brutto
og i 1914 385 paa 471 085 ton brutto.
Seilskibenes antal var i 1906 81 paa 71010 ton brutto,
i 1910 59 paa 65 237 og i 1914 46 paa 46 635 ton brutto.
I aarenes løb kunde verdensmarkedet bruge større og større
dampere, idet havnene næsten overalt afpassedes efter disses
behov. De norske redere gik over til anskaffelse af saakaldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
