Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
KHISTIANIA BY.
Skibsfarten under krigen efter 1914. Af den Dorske
flaade er det kun den mindste del, som er anvendt i fart paa
Norge; den største del besørger fremmede landes fragtfart. Mere
end noget andet land er Norge henvist til det store
verdensmarked for at skaffe siue skibe beskjæftigede.
Indtægterne af skibsfarten afhænger derfor af fragterne paa
verdensmarkedet, og disse steg under krigen som aldrig før.
Men paa den anden side led flaaden svære tab ved
ødelæggelser af de nøitrale norske skibe, og hundredevis af menneskeliv
gik tabt ved miner, og især ved den mod folkeretten stridende
maade, hvorpaa tyskerne ødelagde nøitrale skibe.
Her skal først omtales fragtfarten i krigsaarene.
Opgangen i fragterne i 1912 og 1913 blev i begyndelsen af
1914 afløst af nedgang, der hurtig bragte fortjenesten ned til et
lavmaal. Stemningen inden skibsfartsrerdenen var ikke
fortrøstningsfuld, da krigen stod for døren i slutningen af juli 1914, og i
engelske aviser var man begyndt at diskutere spørgsmaalet om
oplægning af tonnage.
Deu nervøsitet, som betog folk efter krigens udbrud,
smittede og skibsrederne, og den vilkaarlighed, hvormed de
krigførende magter satte sig ud over tidligere retsregler, gjorde
situationen broget. Hertil kom frygten for, at landet skulde
blive indblandet i krigen, at der vilde finde en række blodige
sjøtræfninger sted, og at vore skibe ufrivillig kunde blive blandet
op i denne kamp.
I 1914 var der da i begyadelsen af krigen liden
spekulations-lyst og foretagsomhed med knapt tilbud om last, og fragterne
holdt sig meget moderate og dækkede knapt de merudgifter, som
krigen medførte. Eftersom tiden gik, begyndte man at indrette
sig med den nye situation for øie. Tilliden vendte tilbage, og
varebyttet landene imellem undergik en omvæltning, som stillede
de største krav til transportmidlerne. Den store handel, som
tidligere foregik mellem de krigførende magtgrupper, standset, og
man blev henvist til at tage sine varer * langveisfra, som regel
fra de oversjøiske lande, og særlig da fra De forenede stater, som
det mest udviklede og produktionsdygtige af disse. ’ Der
udkrævedes paa grund af den betydelige længere seilads et øget
antal skibe.
Til stigningen af fragterne bidrog i første række den
betydelige reduktion af verdenstonnagen, idet den største del af deu
tyske og østerrigske handelsflaade forsvandt fra markedet. Hertil
kom engelske og franske priser i tyske og østerrigske havne samt
den betydelige tonnage, der angives 200 000 tons, som blev
indespærret i de^t sorte hav ved krigens begyndelse. Endelig havde
England og Frankrige med sine mange fjerne valpladse og sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
