- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
342

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

342

KHISTIANIA BY.

undtagen mod fiendtlige krigsskibe. 1 et memorandum til den
amerikanske regjering af 8de marts 1916 udtalte den tyske minister, hvad
der var fuldkommen rigtigt, at undervandsbaaden var «et nyt
vaaben, hvis brug hidindtil ikke havde været reguleret ved
international lov».

Ud fra denne forudsætning drog han den forbløffende
slutning, «at Tyskland ved at bruge dette nye vaaben ikke kunde
krænke eller krænkede nogen bestaaende regel». Den sidste
paastand er naturligvis helt urigtig.

Ved brugen af et nyt vaaben kan aabenbart en
krigforende nation krænke almindelig anerkjendte regler for
international ret. De bepansrede motorvogne, «tanks», som i den sidste
tid er anvendt af englænderne, er f. eks. nye vaaben, hvis brug
ikke er reguleret ved international ret; men deraf følger ikke, at
England kunde gjøre lovlig brug af disse vaaben til at ødelægge
fiendtlige feltlazaretter.

Ved at bruge undervandsbaade mod handelsskibene kommer
i virkeligheden Tysklaud i strid med fastsatte regler i den
internationale ret. Det kræver for undervandsbaadeue de rettigheder,
som indrømmes krydsere. Disse har ret til at bemægtige sig
fiendtlige skibe og neutrale skibe, som fører kontrabande. Hvis det er
umulig eller endog ubekvemt at føre et kapret skib til en af de
hjemlige havne, er det tilladeligt at sænke det. Men tilstrækkelig omsorg
maa altid træffes for ikke kombattanter, mandskabet og passagerer.
Men undervandsbaadene er ikke istand til at gjøre dette.

Naar man bruger en krydser imod et handelsskib, kan det
tagne fartøi undtagelsesvis blive sænket. Men ved brugen af
undervandsbaade maa det tagne fartoi sænkes.

De faa undtagelser svækker ikke denne regel. Selv om ikke
de tyske havne var blokerede, vilde undervandsbaaden ikke kunne
sætte prisemandskab paa tagne fartøier, heller ikke kan det uden
stor risiko for sig selv føre saadanne skibe til en af sine
hjemlige havne. Af endnu større betydning er det, at
undervandsbaaden, naar den sænker et handelsfartøi, er i de allerfleste
tilfælde ude af stand til at sørge for ikkekombattanterne. 1 det
høieste kan det tillade dem at tage ud i aabne baade uden
lien-syn til veirliget eller afstanden fra land.

De fieste skibe har Norge mistet ved torpedering fra tyske
undervandsbaade.

Den mod folkeretten stridende brutale sænkning af neutrale
skibe med tab af menneskeliv kostede Tyskland krigen med De
forenede stater i Nordamerika. De forenede stater erklærede
Tyskland krig den tite april 1917. Tre dage efter afbrød
Brasilien forbindelsen med Tyskland, Bolivia 13de april, Costa Rica

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free