- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
368

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3 368

KRISTIANIA BY.

er her ikke noget godt maal for fangstmængden, fordi priserne i
disse aar har været sterkt stigende. Pengeudbyttet har i 191ti
været større end nogensinde for, men dette skyldes först og
fremst de høie priser. Men ogsaa den opfiskede mængde af de
fleste vigtigere fiskesorter har været god i 1916, og især gjælder
dette sildefisket. Fangsten af smaasild i 1916 var større end
alle tidligere aars. Torskefisket gav efter optællingslisterne et
noget større udbytte end tidligere. Derimod var makrelfisket i
1916 lidet.

Det bor erindres, at ikke al den fisk, som fanges indenfor
Drøbak, gaar til Kristianias brygger. Meget sælges til de
omliggende herreder, og meget, som fiskes ved snøre og krog, kommer
ikke til bryggen.

Fisket af hvitting og anden smaafisk blev under den store
arbeidsstans paa forsommeren 1916 drevet af hundreder dag og
nat; de fiskede med krog. Farkosterne laa til sine tider saa tæt,
at de formelig spærret sund og løb. Værdien af krogfisket, heri
iberegnet krogfisket af makrel, var i 1916 vistnok større end
nogensinde før. Udbyttet af hvittingfiskot kommer kun for en
ringe del til fiskebryggen.

Det betydeligste fiske indenfor Drøbak er fisket af stimfiske,
smaasild, garnsild, brisling og makrel. Dette fiske er, som
tilfældet er med fiske af alslags stimfisk, meget variabelt. Saaledes
fiskedes af makrel i 1910 kun 183 000 stykker, men i 1914
2 047 000 stykker, i 1916 639 000 stykker.

Af smaasild fiskedes i 1911 kun 140 000 liter, men i 1915
682 000 liter og i 1916 hele 1 154 000 liter. Af garnsild fiskedes
i 1910 53 900 snes og i 1915 126 000 snes, i 1916 149 000
snes. Brislingfisket er underkastet meget store variationer; i 1913
48 300 liter og i 1910 1 044 000 liter, i 1916 352 000. Men en
hel del af den i 1916 fiskede brisling og smaasild gik til fabriker
i Stavanger og Son.

Fisket af torsk, flyndre og aal synes i det hele at være
steget efter opgaver over, hvad der er ankommet til Kristianias
brygger.

Foruden de nævnte fiske er ogsaa gjenstand for fiskeri i
fjorden indenfor Drøbak kolje, lyr, sei, hvitting, sypiger,
øien-paal, lange og horngjæl.

Der fiskes i regelen 2 til 3 tusen kg. laks om aaret
indenfor Drøbak, men den eneste lakseelv, som udmunder i
Kristiania-fjorden indenfor Drøbak, er Sandvikselven. Ligesaa fiskes 2 — 3
tusen kg. ørret, i 1916 5 400 kg.

Af ræker pleier der fanges omkring 150 000 liter om aaret,
snart noget over, snart noget under, men i 1916 kun henimod
100 000 liter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free