Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 376
KRISTIANIA BY.
Indtil oktober maaned 1917 var det enhver tilladt at kjøbe
saa meget han ønskede af de varer, han trængte. Da tilgangen
paa forskjellige nødvendighedsartikler som kul, petroleum og korn
blev knap, blev der udstedt kort, idet hver husholdning blev
tildelt en vis mængde. For brød var det (som berørt pag. 358) 8 kg.
om maaneden pr. individ eller 6 kg. mel, eller 267 gr. brød om dagen.
Efter de før meddelte opgaver (pag. 358) bruges i
Kristiania 125 kg. brød og mel pr. individ om aaret, hvilket giver
343 gr. om dagen, saa at ved hine brødkort skulde forbruget
aftage med 28 pct.
Alle offentlige som private institutioner for sygehjælp, for
barnepleie, fattighjem, gamlehjem maa paa grund af dyrtiden
øge sine budgetter.
Ved Rigshospitalet var bespisningsudgifterne i budgetaaret
30te juni 1914 til lste juli 1915 66 øre pr. bespisningsdag pr.
individ; i budgetaaret 30te juni 1915 til lste juli 1916 var
nettoudgifterne steget til ca. 77 øre og i tiden af det nye
budget-aar 30ie juni 1916 og til november samme aar har udgifterne
pr. bespisningsdag pr. individ været 1 krone.
Ved Ullevaal sygehus var i budgetaaret 1913—14 udgifterne
pr. bespisningsdag pr. individ 65 øre, i 1915 —16 var udgifterne
88 øre, i 1916—17 er de budgetteret til kr. 1.05 og i 1917—18
regnes kr. 1.35 pr. bespisningsdag pr. individ.
De, som har havt det vanskeligst, ved siden af de rent fattige,
er alle fastlønnede folk i offentlig og privat virksomhed. Vistnok
blev der indrømmet tillæg og dyrtidstillæg, men i det hele har
det været meget vanskeligt for fastlønnede folk uden formue.
En af de skadeligste følger er, at fordelingen mellem landets
borgere bliver saa meget ugunstigere. Alle, som er paa grændsen
af armod, med liden erhvervsevne og smaa indtægter, maa
gjen-nemgaa meget. Arbejderstanden er ikke daarligst stillet, thi
lønningerne er gaaet sterkt op.
Ialt regnedes til januar—februar 1917 en fordyrelse for et
beskedent familiebudget paa 62 pct. i den tid krigen har varet,
og siden er fordyrelsen meget større. Det vil sige, hvis
husholdningen blev ført nu som dengang. Men dette er ikke mulig.
Man har maattet finde nye udveie for at faa det til at slaa til.
For at faa en oversigt har Det statistiske centralbureau faaet
6-—700 familier omkring i landet til at føre regnskab en tid.
Alle klasser blev taget med, arbeidere, lavere og høiere
funktionærer o. s. v. Saa er tallene sammenstillet med de
undersøgelser som Kristiania kommunes statistiske kontor udførte for
1912—13.
Sammenlignes budgetter paa 2 000 kr. og 3 000 kr. i 1917
med de samme budgetter for 3 til 4 aar siden, saa viser hus-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
