Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FO RB Fl UG AF KJØD, BROD, MELK, FISK, KUL OG VED, OG PRISER. 379
at lønsniveauet fra krigens udbrud er gaaet op mellem 50 og
BO pct. for arbeiderne. For nogle grupper noget mere og for
andre mindre.
Arbeiderklassens pengeløn har tilnærmelsesvis holdt trit med
prisniveauet.
Kontorchef Rogstad har paa grundlag af materiale i Norsk
arbeidsgiverforening anslaaet stigningen i arbeidslønninger fra
krigens begyndelse til april 1917 til 50 ä (30 pct., for nogle
grupper mere, for andre mindre.
Ifølge meddelelser til Kontoret for socialstatistik viser nyere
undersøgelser paa grundlag af et fyldigere materiale, at stigningen
fra krigens begyndelse til mai–juni 1917 har været betydelig
større.
Da arbeiderne og deres organisationer klager over dyrtiden,
skulde man tro, at skoftningen vilde gaa sterkt ned, saa meget
mere som den almindelige arbeidstid er blevet nedsat ifølge lov,
ligesom ogsaa adgangen til overtidsarbeide er blevet sterkt
begrændset.
Det er ikke tilfældet. Ifølge Arbeidsgiverforeningens
meddelelsesblad er skoftningen tiltaget i høi grad. Trods dyrtiden
er fortjenesten for tiden saa stor, at arbeiderne ofte undlader at
møde frem "til arbeidet.
Efter Arbeidsgiverforeningens statistiske kontor udgjorde
inden jern- og metalindustrien den samlede skoftning i 1913
4 pct. af det arbeidede antal ordinære timer, i april—mai 1917
7.2 pct. af de ordinære timer.
Sammenligning af skoftningen ved de enkelte bedrifter i
1913 og i 1917 viser, at ved omtrent samtlige bedrifter er
skoftningen steget. Ved et af de største verksteder i Krisiiania er
saaledes skofteprocenten øget fra 5.8 pct. i 1913 til 9.4 pct. i
1917. Ved et stort verksted i Trondhjem paa samme maade fra
2.9 pct til 7.3 pct. Ved et stort stavangerverksted udgjør skoft
ilingen i 1913 blot 0.9 pct. mod 4.5 pct. i 1917.
Et større verksted i Kristiania har i en række aar ført
nøiagtig statistik over morgenskoften. Den viser, at
forsømmelserne ved morgenmønstringen er steget jevnt siden 1913. Dog
indtraadte der pludselig bedre tilstande ved krigens udbrud. Fra
juli 1914 til september sank skofteprocenten fra 7 pct. til Va pct.
Men dette gunstige forhold varede ikke længe. Allerede ved
udgangen af 1914 var skoftningen kommet op i over 3 pct. og
har siden øget, for at kulminere i mai 1917, da skofteprocenten
udgjorde over 13 pct.
Statistiken ved det samme verksted viser ogsaa, at det tab
i arbeidsløn, skoften repræsenterede, i hele 1913 tidgjorde mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
