Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAANDVERK.
399
og deres gods i sit vern og sin beskjæmielse i alle rette sager,
idet han under dem uden hindring at kjøbe i byen huder, bark
og andre ting, som de behøver til sine arbeider, og forbyder hver
mand at hindre, forurette og plage dem under høi bod til det
kongelige kapel, Mariakirken.
Der var dog en del haandverkere i Oslo, hvis navne antyder,
at de var norske, saaledes:
Hallvard guldsmed, 1336.
Jon sporesmed, 1409.
Harald guldsmed, 1438.
Martein skreddare, ca. 1450.
Alv kobberslager, 1480.
Torstein smidh, 1489.
Gudbrand guldsmed, 1528.
Lars guldsmed, 1542.
Ingevor skrædder, 1542.
Mogens smed, 1542.
De tyske haandverkeres vælde i Oslo er vel brudt samtidig
med kjøbmændenes i Kristian H’s tid.
Haandverkerne i Oslo dannede lang. Enkelte laug i Oslo
maa være gamle. Der er et segl for guldsmedlauget med
aars-tallet 1604.
Kristian IV fratog i 1614 skrædderne i Oslo og flere andre
haandverkere deres skraa, det vil sige, han ophævede den
bestemmelse, hvorefter kongen hjemlede lauget eneret til at udøve
sit haandverk eller «embede», og hvorefter det var strafbart for
andre end laugets medlemmer at befatte sig med dette.
Aarsagen til, at de mistede denne ret, var, at de holdt for
strengt paa laugsretten og vilde forbyde haandverkere udenfor
langet at arbeide.
Nogle aar før Kristiania blev anlagt, kom dog Kristian IV’s
«forordning om haandtverks drenge og svende», hvorved laugene
blev paabudt i Norge.
Denne forordning af 1621 paalagde mestrene i et haandverk at
træffe bestemmelser om drenges og svendes læreaar og om straf
for læredrenge og svende, om de ikke tjente den fastsatte tid
ud, viste sig opsætsige eller løb bort. Hvert laug eller «embede»,
som det i forordningen kaldes, skulde vælge en oldermand samt
bisiddere, der skulde afgjøre trætter, ilægge bøder (der ikke maatte
anvendes til øl eller gjæstebud). Oldermanden skulde indskrive
dem, som vilde lære noget haandverk.
Laugenes forstander kaldtes oldermand, og han med de
saakaldte bisiddere skulde afgjøre sager mellem medlemmerne
indbyrdes. Hvert lang havde sin særlige skraa, statuter, med «lade»
og privilegier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>