- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
401

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAANDVERK.

401

verkere omkring 1700 var der kun en familie, som besad nogen
betydelig formue, nemlig garverfamilien Berner.

Af haandverkere var i 1722 i 33 professioner 222 mester^,
hvoraf 145 laugsmestere (34 skomagere, 28 skræddere, 22
vognmænd, 19 smede o. s. v.).

I det 18de aarhundrede begyndte regjeringen tildels at løsne
paa de stramme laugsbaand. Fattigfolk fik lov til at gjøre
haandverksarbeide uden at være medlemmer af et lang. Den
indvilgede ikke gjerne nye ansøgninger om laugsret.

I 1735 var der i Kristiania 9 privilegerede laug, nemlig
guldsmedamtet med 6 mestere, skomagerlanget med 37 mestere,
feldberederlauget med 1 1 mestere, smedelauget med 19 mestere,
hvoriblandt 2 urmagere, snedkerlauget og bagerlauget, hvert med
9 mestere, skrædderlauget med 37 mestere og væverlauget med
4 personer, samt, udenfor den egentlige haandverkerstand,
vognmandslanget med 24 vognmænd. Tidligere havde der ogsaa
været et slagterlaug med en oldermand, men dette lang gik ind. Til
de uævnte 9 laug kom efter 1735 hattemagernes laug med
7 mestere som det 10de. De andre haandverk dannede ikke iaug.

Der klagedes i det 18de aarhundrede over, at haandverkerne
gjorde slet arbeide, og laugenes tilstand var mislig. Kristiania
magistrat havde omkring 1735 foreslaaet, at alle laug skulde
ophæves, og at fri mestere skulde faa lov til at nedsætte sig mod
at tage borgerskab.

Haandverkerlaugene vaagede med den største nidkjærhed
over sine rettigheder og fik understøttelse af politiet. Oe, som
uden at være optagne i noget laug, udførte haandverksarbeide
for andre, kaldtes «fuskere», og for at faa fat i saadanne lod
laugenes formænd, oldermændene, undertiden sætte jagt igang.

I en dom for forseelser mod laugsartiklerne heder det:

«Pernille Olsdatter Berg, der i aaret 1741 havde faaet
kongelig bevilling til at forfærdige til salg smaat
skrædderarbejde, saasom luer, trøier og skjørter, havde syet adrienner og
nedhængendp kjortler, korsetter eller snørliv.»

Hun blev dømt til en mulkt af 4 rdlr. og tilholdt for
fremtiden kun at forfærdige huer, trøier og skjørter.

Laugstvangen gav anledning til hyppige kranglerier mellem
laugshaandverkerne og udøvere af et beslegtet fag. Skomagerne
klagede over, at kjøbinændene solgte sko, medens kjøbmændene
klagede over, at skomagerne solgte kjøbmandsvarer.

Mestere tilhørende samme fag klumpede sig ofte sammen i
de samme gater og gav visse strøg et præg af haandverkslaug.
I Kristiania boede garverne og feldberederne hovedsagelig i
Storgaten, buntmagerne fornemmelig i Øvre Vognmandsgate (nu
Gunnerus gate’* og de fleste kobberslagere, gjørtlere og blikken-

’26 — Kristiania by. Ilf

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0413.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free