- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
415

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

INDl’STHI.

415

engelsk vindusglas, i 1765 «Fenster glashytte» i Biri, og samme
aar flyttedes Aas glashytte til Mo i Jevnaker under navn af
Hadelands glasverk». I 1760 kom et almindeligt forbud mod
alle glasvarers indførsel i Danmark og Norge.

Imidlertid kunde de norske glasverker ikke dække behovet,
saa der maatte oftere dispenseres fra dette forbud.

I 1776 kom de fleste aktier paa kongens haand. I de 24
aar, interessentskabet havde bestaaet, var der aarlig tabt henved
7 900 rdlr.

Verkerne dreves fremdeles for kongens regning, men stadig
med tab, indtil perioden 1787—89 gav et overskud. Driften gik
bedre, om end overskuddet i de følgende 5 aar kun udgjorde
3Vs pct. af den deri nedlagte kapital.

Fra lste januar 1794 bortforpagtedes glasverkerne med
tilbehør for et tidsrum af 15 aar mod en aarlig afgift af 8 700 rdlr.
Ved forskjellige indrømmelser fraskrev dog staten sig næsten al
indtægt, medens forpagteren drev produktionen op og lod verkerne
forfalde. Senere bortforpagtedes verkerne paa 10 aar.

Da Norge i 1814 blev et selvstændigt rige, blev
glasverkerne statens eiendom. Storthinget beshittede, at verkerne, hvoraf
nogle var nyanlagte, skulde sælges. Paa denne maade kom Biri
og Hurdals verker over paa landhandler H. Bergs og
medinteres-senters hænder, en forening, der vedblev at bestaa og dannede
udgangspunktet for den nye glasindustri.

I 1852 kom verkerne over til tre brødre Berg. Der foretoges
udvidelser og forbedringer. I 1862 kjøbtes Høvik glasverk,
anlagt faa aar forud af et engelsk selskab for tilvirkning af flasker,
men senere omdannet til lampeglasfabrikation. I 1893 indkjøbtes
det i 1873 opførte Drammens verk for tilvirkning af vindusglas.

1 1856 aabnede Glasmagasinet en detaljforretning i Ourens
gaard ved Jernbanetorvet, hjørnet af Jernbanegaten. Herfra
flyttedes den i 1862 til Torvet nr. 10, den gamle posthusgaard,
som i 1872 kjøbtes af Glasmagasinet. Denne eiendom er senere
udvidet ved erhvervelse af de tilstødende naboeiendomme.

Paa Torvet nr. 10 opførtes en 5-etages gaard, hvis lokaler
aabnedes 1 1te september 1899.

Et af de største ældre industrielle foretagender i Kristiania var
Alunverket i Oslo, som anlagdes i 1737 ved foden af Ekeberg,
mellem Grønlien og Loelven. Alunskiferen, hvoraf der
tilvirkedes alun og rød farve, toges i fjeldet straks ovenfor, især fra
brud i nærheden af Oslo hospital, ret op for pladsen Holtop ved
Ekebergbakkens begyndelse. Bag Oslo kirke sees der betydelige
brud, hvorfra skiferen er taget. Ogsaa dette foretagende blev
støttet ved privilegier og toldfrihed.

Alunskiferen skiller sig fra den almindelige lerskifer ved en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0427.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free