Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
KRISTIANIA RY.
Trævareindustrien er ikke særlig vigtig i Kristiania. Derimod
eier byens trælastgrosserere flere betydelige sagbrug og høvlerier
over hele oplandet, navnlig ved Øieren, fra hvilke eksporthøvling
foregaar. De øvrige anlæg er, paa en guldlistefabrik nær (anlagt
1876), mindre betydelige.
Det første træsliberi i landet anlagdes i-1863 ved Akerselven
af Bentse brug, men nedlagdes i 1868. Træsliberierne og
cellu-losefabrikerne kræver betydelig drivkraft, og dette samt hensynet
til tømmerets flødning gjør det nødvendigt, at disse fabriker
lægges langs de vasdrag, i hvis nedslagsdistrikter der er meget
skog, saaledes ved Glommens nedre løb (ved Sarpsfossen), ved
Dram menselven og Skiensvasdraget. Mange af de store
træmasse-fabriker her er bygget væsentlig for kapital fra Kristiania, saaledes
f. eks. det store kompleks Union (cellulose-, træmasse- og papirfabrik;
anlagt 1872), ved Skien. Enkelte af dem eiedes ogsaa af
englændere, bl. a. landets største anlæg Borregaard cellulosefabrik ved
Sarpsfossen, som i 1895 havde henimod 800 arbeidere, men
senere er sterkt udvidet. Det er i 1917 kjøbt af et norsk selskab.
Hvad der er sagt om træmassefabrikerne, gjælder tildels
papirfabrikationen. Bentse brug, Kristianias første anlæg af denne art, er
efter forskjellige omskiftelser flyttet til Embretfoss i Buskerud amt,
og der er for tiden ingen papirfabrik i Kristiania.
Der udføres over Kristiania træmasse og cellulose, men ingen
fabriker af denne art ligger indenfor byens grændser.
Beklædningsindustrien eller tilvirkning af klæder og sko har
fra 1896 af gaaet frem med rivende hurtighed. Arbeiderantallet
var ca. 1000 i 1896, ca. 3 000 i 1911. Mange af disse fabriker,
f. eks. skofabrikerne, har lidt efter lidt afløst det
haandverks-mæssige arbeide, som ikke har kunnet konkurrere med fabrikernes
masseproduktion. Det samme gjælder hattefabriker og
kaabe-fabriker og de mange forskjellige slags linvarefabriker.
Skofabrikerne er fra begyndelsen af 90-aarene, og er blevet
en meget vigtig industrigren, som beskjæftiger over 1 000 arbeidere.
Arbeidslønningerne som priserne paa raastoffet har stadig steget,
men byens skofabriker har arbeidet under tilfredsstillende kaar.
Priserne paa det færdige skotøi viser fra 1896 en meget sterk
stigning.
Den kemiske industri er svagt repræsenteret indeu byen; men
lige udenfor dennes grændser ligger et par ganske betydelige
fyrstikfabriker (i 1895 med 512 arbeidere); de tilvirker fyrstikker
for eksport til oversjøiske steder. I midten af det 19de
aarhundrede var der ogsaa inden byen nogle mindre fyrstikfabriker,
saaledes i 1855 hele 6 med tilsammen 36 arbeidere. Byens
kapitalister har tildels sat penge i fabrikation af kalcium karbid,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
