- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
444

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

444

KRISTIANIA BY.

for bygning af mindre fartøier o: gjennemsnitlig paa 1000, optil

2000- a 3000 ton lasteevne.

Norges handelsflaades tilvekst af skibe bygget i Norge i 1914, 1915,
1916 og lste halvaar 1917 efter Norsk Veritas.

Aar. Dampskibe. Motorskibe. Seilskibe.
Antal. Bruttoton. Antal. Brnttoton. Antal. Netto ton.
1914........ ■ 48 44 587 5 3 155 1 617
1916........ 48 46 138 4 1 677 — —
3916........ 34 27 823 3 4 381 — —
1917 lste halvaar . . 22 20 144 1 133 — -

Skibsbygningen fik et kraftigt fremstød ved den rigelige
tilgang paa kapital i 1915 og 1916.

Siden sommeren 1915 har 11 ældre maritime mekaniske
verksteder udvidet sin aktiekapital med tilsammen ca. 11 mill.
kroner til 17 mill. kroner, og 6 nye bedrifter er begyndt.
Desuden er planlagt udvidelser og nydannelser for mere end
4 millioner kroner.

Industrien efter krigen i 1914. Trods vanskeligheden ved
at skaffe raastoffe og trods de stigende priser paa disse og de høie
arbeidspriser er de fleste industrielle anlæg under krigen drevet med
stor fordel, idet fabrikerne har faaet sine produkter høiere betalt
i et forhold, der svarer til udgifterne og i mange tilfælde vistnok
vel saa det. Nogle bedrifter, som stenindustrien, iseksporten og
tildels teglverkerne har havt, daarligt eller mindre godt udbytte
i krigsaarene; men i det hele har aarene været gode for
industrielle anlæg.

Skjønt krigsaarene 1915 og 1916 i det store og hele har
været gode for den norske fabrikindustri, har der været mange
vanskeligheder for bedrifter, som er afhængige af udlandets
raastoffe. Tilførselen af disse har været ujevn og usikker, og inden
enkelte bedrifter til sine tider helt afskaaret,. At skaffe nok
arbeidskraft har heller ikke været let. Alle raastoffe uden
undtagelse er gaaet sterkt op i pris, og fabrikerne har maattet
for-høie sine arbeidslønninger. Men efterspørgselen efter norske
industriprodukter er og tiltaget sterkt som følge af den aftagende
konkurrance fra udlandet; publikum har mere end tidligere været
nødt til at kjøbe norske produkter.

De betydelige kapitaler, som strømmede ind til landet, blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0456.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free