Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANIA BY.
Jordbrug og fædrift.
Jordbrug og fædrift var i byens ældste tid ikke nogen
uvigtig næringsvei i Kristiania.
Byen havde oprindelig en bymark, idet den ved aabent brev
af 10de mai 1629 havde faaet gaardene Store Aker, Sten,
Lin-deren, Valle og Veien til bymark og græsgang. Bymarkens areal
udgjorde mellem 3—4 000 maal, saa der har vel været foder
for 3—400 kjør, og byen havde i det 17de aarhundrede kun
henimod 3—-4 000 indbyggere.
De fleste gaarde i byen havde stald og fjøs, og hver dag
dreves kjørene gjennem gåterne og ud paa byens beitemark. Man
holdt længe paa med det, og endnu midt i 1850-aarene hændte
det, at kjør blev drevet igjennem Karl Johans gate ud paa beite.
Der holdtes mange svin, og de gik løse paa gåterne, og det
samme var tilfældet med hønsene. Politimester I. A. Fyhn, som
blev politimester i 1768, formaner atter og atter indvaanerne
«at indeholde med den uanstændige og utilladelige skik at lade
deres svin løbe omkring paa gåterne».
Kristiania bymark gik, som før omtalt, tildels med urette,
over til de mere formuende borgere og blev til løkker, som blev
indhegnet, og hvor der opførtes lader.
De fleste velsituerede borgere havde løkker, hvor de avlede
korn og græs. Fjøsene havde de i byen, hvor kjørene holdtes
om vinteren, medens de om sommeren havnede paa løkkerne
eller i den ældre tid paa byens mark.
Løkkerne, som byens borgere brugte, var tildels temmelig
store, og der var mange af dem.
I 1807 blev til Akers sogns fattigkasse betalt afgift af
216 løkker.
Leopold v. Buch skriver omkring 1807, at det er ganske
nødvendig for stadens forsyning at avle hø ; thi man kunde endnu
ikke altid faa kjøbe, hvad husholdningen trængte.
Hver familie maatte holde sine egne kjør, og den lange
vinter trængte store forraad.
Endnu i 1820 var man ikke kommet stort længer. Det blev
udtalt af universitetet i anledning af Tøienfondet, at det var
absolut nødvendigt, at professorerne flk en jordvei paa 40 maal,
saa de kunde holde et par kjør, for saa gjorde alle folk i
Kristiania.
Helt ned i 1860-aarene var der professorer, som selv
stellede-paa sine løkker paa Tøien, hvor de dyrkede grønsager, men de
fleste leiede dem bort til gartnere. Nu er denne herlighed afløst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
