Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG OG FÆDRIFT. 181
af det samlede melkeforbrug i byen. I 1916 skal dette antal
dyr være gaaet adskillig tilbage, ligesom ogsaa hesteholdet i byen
minker.
I 1886 var der 825 hunde i Kristiania. I 1903 var 1733
hunde og der indbetaltes 39 708 kr. i hundeskat. Antallet aftog
til 1 531 i 1907, men steg saa stadig til 2 565 i 1915, og
hunde-skatten i det aar udgjorde 57 168 kr. I den senere tid er det
blevet mode, at kvinder slæber med sig paa gaderne smaahunde i
baand og foruleiliger trafiken paa forta ugene ved denne tossede mode.
Hundeafgift blev i Kristiania forst paalagt ved lov af 29de
juni 1848. 12 kr. pr. hund. Lov af lste april 1876 forhøiede det
tilladte maksimum til 24 kr., og afgiften sattes da i Kristiania til 18
kr. pr. hund. Fra 1892 sattes afgiften til 24 kr. pr. hund pr. aar.
I 1808 klagedes over de «unyttige hunde», som kun var til
byrde i de knappe tider. Regjeringskom missionen med Enevold
Falsen i spidsen hævdede i cirkulære af 16de mai 1808 som en
pligt for det offentlige i tider som disse «at vaage over, at
ethvert misbrug forebygges, som kan henregnes ti) fantasi eller
overflødighed». Om hundeholdet bestemtes, at ingen familie
eller enslig person i nogen by maa holde mere end én hund. og
at dette dyr inden 8 dage efter denne plakats bekjendtgjørelse
skal forsynes med polititegn. Alle de øvrige hunde, der ikke
er forsynet med polititegn, skulde slaaes ihjel».
Haver, havebrug og gartiieri. De ældste egentlige
haveanlæg i Norge skyldes sikkerlig klostrene med deres munke, som
var flittige havedyrkere, og ved de fleste klostre var der haver.
Gamle haver har der saaledes i middelalderen været ved
Hovedøens kloster, og den nuværende have i Oslo bispegaard er vel det
gamle Dominikanerklosters have.
Ved Akershus slot var der allerede tidlig en have, vistnok
anlagt før 1567. Haven sees paa Geelkercks kart over
Kristiania fra 1649.
Paa Bygdø, der tidligere kaldtes Ladegaardsøen, fordi den var
ladegaard for statholderne paa Akershus, lod Kristian IV
allerede i 1603—04 bygge et jagthus af tømmer. Vicestatholder
Just Høeg (1682—94) og hans frue, Karen Krabbe, opførte huse
og lader her og anlagde en ret vakker have.
De fleste gaarde i Kristiania synes lige fra den ældste tid
at have havt have bagenfor de firkantede gaardsrum med udhus
og fæhus. Endnu i den anden del af det 18de aarhundrede var
der en række haver indenfor de ældste grændser af Kristiania.
Haven blev betragtet som et selvstændigt kunstnerisk
omraade. I det 17de og 18de aarhundrede blev der ved flere
norske herregaarde anlagt haver af betydeligt værd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
