Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51 ti
KRISTIANIA BY.
bær og en art mjødurt med findelte blade stillede i roset ved
grunden o. m. fl.
Det som særlig karakteriserer Bygdø, er imidlertid ikke saa
meget forekomsten af «sjeldne» planter, skjønt disse ialt er
temmelig mange. Det som virker mest tillokkende her, er den rige
yppighed og den store afveksling. Plantelivets præg skifter
stadig. Den herligste løvskog afløses af frodige, dyrkede eller
naturlige enge, disse igjen af tæt barskog, som strækker si£ ned
til en klippefuld eller flad strand ved fjorden.
Barskogene har det sædvanlige, velkjendte præg: fattig
bundvegetation, hvor skogen er tæt og mørk, noget rigere, ialfald
mere afvekslende, nærmere udkanterne, hvor lyset faar lettere
adgang. Her, hvor ogsaa endel løvtrær gjerne kommer til, findes
om vaaren ofte det rigeste flor af blaaveis, violer, maria
nøgle-baand, hvidveis og guldstjerne.
Paa klipper og berg i nærheden af stranden kan vegetationen
ogsaa ofte være ret broget. De trange kløfter eller sprækker er
klædt af fine bregnevækster, som skjørlok, lodnebregne, sort og
grøn burkne, St. Olavsskjæg og murburkne; paa knausernes flader
raader derimod blomsterplanter som den vakre myrsildre,
trefinger-sildre, stedmorsblomst sammen med bergknap-arter; og specielt
nede ved Hukstrandene kommer hertil et par sjeldnere
korsblomstrede, den gulblomstrede graadodre (alyssum calycinum) og
markkarse (lepidium campestre) og kraakekarse (sencbiera coronopus Her
er ogsaa om vaaren bakken op fra stranden hvid af drdba
verna a fine blomsterflor.
Nede paa stranden har der ogsaa hist og her indfundet sig
en del mindre almindelige planter sammen med de sædvanlige
strandvækster, som melder, strandsmelle, den lille strandkryb,
fjørekoll og andre.
Saaledes vokser paa sydsiden sodaurt og den vakre
rød-blomstrede, smalbladede tusengylden (erythræa litoralis) sammen
med sin nære slegtning den mere almindelige, men mindre
anselige liden tusengylden (erythræa pulchella).
Paa Bygdø er aspargesplanten ogsaa fundet i vild tilstand
etsteds paa stranden. ^Tekla Resvoll).
Slotsparken, der ligesom Bygdø eies af staten, er anlagt i
aarene 1845—50. Berent Ankers park ved Sommerro gik delvis
over i den, ligesom løkken Bellevue.
Slotsparken begyndte man at beplante i 1840-aarene.
Slotsparken udgjør et areal af 224 533 m.2 De ældste træer
i Slotsparken er lind, alm, løn og birk. enkelte træer af hæg.
Omkring Abelmonumentet er der adskillige af disse gamle træer.
Der gaar to alléer mod nordvest ovenfor Abelmonumentet og ovenfor
Nisseberget, og de bestaar af lind. Meflem alléerne og den aabne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
