Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480
KRISTIANIA I5Y.
Her er anlagt alléer af lind, og desuden vokser her poppol, alm,
lind, ask, løn, birk og lærke.
Et af de ældste kommunale anlæg var Børsharen, der
allerede blev beplantet i 1806. I Børshaven er der gamle træer af
alm, løn, lind, ask og kastanje.
Byens parkanlæg er for det meste beplantet med lind og løn,
hestekastanje, alm og ask foruden naaletræer. Et helt fremmed
træ findes i klyngen af de almindelige træer ved Børsen paa den
lille parklignende plads foran indgangen.
Træet har en betydelig høide, og stammen maaler 2.20 m.
i omfang en meter over jorden. Kronen er stor, fyldig og
rigt-løvet. Bladene minder i formen om askens blade, men frugterne
er utvilsomme lønnefrugter. Dette træ heder askbladet løn (acer
negundo) og hører oprindelig hjemme i Nordamerika. I slutten af
det 17de aarhundrede blev denne art overført til vor verdensdel,
hvor den i Mellemeuropa blev et yndet parktræ paa grund af
kronens vakre form.
Selskabet for Kristiania bys vel, som blev stiftet i 1811, gjorde
nogle faa beplantningsarbeider, saaledes i 1830-aarene alléer
paa begge Sider af Storgaten ved Nybroen, og udenfor bygrændsen
plantedes træer i Trondhjemsveien til indkjørselen til Tøien.
I 1835 paatog selskabet sig at vedligeholde Krohgstøtten og pladsen
omkring denne.
Sommerroparken ved krydset af Drammensveien og
Frogner-veien blev i 1843 overladt selskabet, som her foretog plantninger.
Her vokser mest løn. I 1861 begyndte den første beplantning af
Halfdan Kjerulfs plads. Omkring slutningen af syttiaarene
ophørte denne del af selskabets virksomhed, og Krohgstøtten med
omgivelser blev overtaget af Kristiania kommune i 1877.
En bevilgning af bykassen til beplantning kom først efter
1857; den udgjorde i regelen mellem 400 og 600 kr. Det meste
anvendtes til arbeider paa St. Hanshaugen, der var den förste
storre plads, hvis beplantning byen tog sig af.
Fra 1866 blev beplantningen henlagt under ingeniørvæsenet
med bistand af slotsgartneren.
I 1875 blev der ansat en fast gartner ved
beplantnings-væsenet. Beplantningerne tiltog i antal og omfang.
Til forskjønnelse og beplantning m. v. af St. Hanshaugen
har været bevilget større beløb fra 1876, og mindre bevilgninger
blev givet til beplantninger paa St. Hallvards plads og til beplant
ningsarbeider ved Paulus og Jakobskirkerne.
Den i 1876 paabegyndte parklægning af St. Hanshaugen
fortsattes, efterat opførelsen af vandreservoiret var færdigt.
I 1881 blev anlægget udvidet med eiendommen
Gjetemyrs-veien nr. 20, af ca. 11 000 m.2 størrelse. I 1884 blev der tillagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
