Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PRESSE.
495
fornegtede ganske den aand, af hvilken Struensees reskript var
udgaaet.
Den nye Guldbergske regjering lagde, under paaskud af at
ville lutre trykkefriheden, et lige saa hemmende baand paa
adgangen til at ytre sig igjennem pressen som den forrige censur.
Reskript af 20de oktober 1773 og af 27de november 1773 gav
politimesteren myndighed til, naar der i en avis eller et ugeblad
blev indført noget, som enten angik staten og regjeringen eller
almindelige foranstaltninger, da straks at diktere udgiveren en
mulkt af 50 til 200 rdlr.
Polemiske arbeider, som angreb bestemte personer, falske
nyheder og skandalhistorier blev forbudt.
Ifølge en forordning af 1790 og en anden forordning af 27de
september 1799 blev det paalagt nye indskrænkninger i pressens
frihed.
Da Suhm skrev sit udtog af c Danmarks, Norges og Holstens
Historie til brug for ungdommen, øvede Guldberg en slags privat
censur over bogen og strøg eller forandrede alle steder, som paa
nogen maade betonede Norges jevnbyrdighed med Danmark, eller
som ikke syntes ham smigrende nok for kongerne. Det var ved
denne leilighed Guldberg skrev de bekjendte ord, som dog først
længe efter (17K9) kom til almenhedens kundskab: «Ingen
nordmand er til. Alle ere vi borgere af den danske ståt. Skriv
ikke for de foragtelige Christianiæ raisonneurs.»
Efter forordningen af 27de september 1799, den saakaldte
trykkefrihedsanordning, skulde af alle aviser, journaler og periodiske
blade, saavel som af ethvert skrift, som ei udgjorde mere end
24 ark, fra vedkommende bogtrykker tilstilles politimesteren et
eksemplar, før det blev uddelt eller solgt. Politimesteren kunde,
dersom han fandt noget strafværdigt eller utilbørligt i skriftet,
straks forbyde dets salg og tage alle de trykte eksemplarer under
forsegling, for derefter igjennem stiftamtmanden at faa kancelliets
afgjørelse af, hvorledes der skulde forholdes med skriftet.
I 1805 blev der bestemt store bøder for offentliggjørelse af
falske nyheder i aviserne.
Endnu i begyndelsen af det 19de aarhundrede var kongelig
tilladelse nødvendig for avisernes forsendelse i posten, og ifølge
et patentbrev fra kancelliet af 2den oktober 1810 blev det
paabudt, at ingen maatte udgive aviser indeholdende politiske
nyheder uden specielt privilegium. Paa samme tid sattes foruden
andre haarde betingelser den, at intet maatte offentliggjøres, uden
at censor havde underskrevet enten manuskriptet eller
korrekturen. Skjønt censor havde ret til at slette ud efter
forgodtbefindende eller endog at holde hele avisen tilbage, vedblev
udgiveren fremdeles at være ansvarlig bagefter politimesterens censur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
