Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PRESSE.
505
Hcerem og Th. Klaveness redigerede Fædrelandet» i 1893 gik over
i «Landsbladet».
En tredje dagsavis fik hovedstaden i 1855 i «Aftenbladet»,
fra forst af redigeret af O. Rickter og D. Meidell. Ved siden af
at være et politisk organ, i begyndelsen liberalt, efterhaanden
nærmende sig det konservative standpunkt, lagde dette blad i
begyndelsen særlig vægt paa at skaffe hurtige dagsnyheder.
Meidell havde fra 1849 redigeret det satirisk-humoristiske
ugeblad «Krydseren».
I 1859 var Ditmar Meidell og Bjørnstjerne Bjørnson
navngivet som redaktører af «Aftenbladet» ; Bjørnson udtraadte
allerede i januar 1861 af redaktionen, af hvilken Richter indtil dette
aar havde været et virksomt medlem.
Meidell var redaktør af «Aftenbladet» indtil 1881, da bladet
ophørte.
Aasmund Vinje udgav fra aaret 1858 til 1870 «Dølen, eit
Vikublad», et meget originalt og i virkeligheden et meget
indflydelsesrigt bladforetagende med indlæg i dagens spørgsmaal.
I 1867 blev «Dølen» midlertidig afløst af bladet «VortLand»,
i hvilket Vinje skrev føljetonen, medens bladet forøvrigt
redigeredes af C. Berner, H. E. Berner, J. C. Krogh, H. Ross, J. E. Sars
og W. Werenskiold. Dette blad udkom kun fra 10de marts til
29de september 1867, men øvede ikke desto mindre adskillig
indflydelse, især paa opfatningen af Norges stilling i unionen.
«Aftenposten» udkom under navn af «Christiania
Adresseblad» 14de mai 1860 i Dronningens gate nr. 10. Det var en
liden avis uden politisk farve. Det program, som bladets eier
og udgiver, Chr. Schibsted, opstillede, var beskedent. Den nye
avis skulde kun optage konkurrancen med de kostbarere dagblade
til en lavere pris.
Fra nytaar 1861 antog bladet navnet «Aftenposten». Elling
Kristoffersen var dets redaktør til 1863.
«Aftenposten» begyndte mod slutningen af perioden 1860—
70 at tage del i den politiske diskussion og erhvervede sig lidt
efter lidt en meget fremtrædende plads blandt de konservative
politiske organer.
Bladets redaktører var Z. B. Schlytter (1863—68) og
Joh. Mageissen (1868—79). Siden 1879 forestodes redaktionen
af grundlæggerens søn Amandus Schibsted, der redigerede avisen
til sin død’i 1913.
Mere end noget andet blad viede det dagsnyhederne sin
opmærksomhed og udmærkede sig ved sin raske reportage. Fra
1891 —1908 havde bladet som medarbeider en erfaren og
arbeidsom journalist, Fr. Bætzmann-, han døde i Rom 2den april 1913.
I 42 aar var redaktør Schibsted knyttet til «Aftenposten»;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
