Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
524
KRISTIANIA I5Y.
Sygehusforpleinivg for fattige foregaar fortrinsvis i kommuneus
egne sygehuse og paa Rigshospitalet: men ogsaa andre sygehuse
som Diakonisseanstaltens sygehus, Vor Frue hospital.
Diakonhjemmet og flere kliniker benyttes, naar de er villige til at
modtage fattigpatienter til Rigshospitalets priser.
Kommunen lader bespise skolebørn. Hvormange elever der
har været, og hvor mange af disse der er bespist og hvor mange
portioner der er uddelt gratis, er angivet pag. 523.
Byens budget. Byens budget var i det 18de aarhundrede
temmelig lidet, med mindre en enkelt gang en større
overordentlig udgift kom paa, f. eks. i 1720, da et nyt vandverks
istandbringelse kostede byen 7 000 rdlr. Omkring 1722 blev sædvanlig
udlignet en byskat paa 1 000 ä 1 100 rdlr., hvortil kom en fast
afgift, løkkeskatten, som eierne af løkkerne paa bymarken svarede;
den udgjorde 534 rdlr., saa byens budget udgjorde ca. 1 600 rdlr.
En rdlr. havde dengang en værdi af 3.15 kr., saa byens budget
var paa ca. 5 000 kr.
Af disse penge udrededes i 1722 lønninger til et beløb af
1 248 rdlr.
Løkkeskat og løkkeafgift opkrævedes til og med 1883, i hvilket
aar de udgjorde kr. 9 640.20 og kr. 125.29.
Budgettet vari 1788 vokset til 11 922 rdlr. Efter rigsdalerens
daværende værdi mellem 32 og 33 tusen kroner. Dette var dog et
krigsaar, og i 1794 var det derfor igjen gaaet ned til 9 735 rdlr.
Men heraf udgjorde ydelserne for indkvartering, der ikke var
medregnet i 1722, en meget betydelig del, omtrent to tredjeparter.
Kristiania var i 1 770-aarene gaaet tilbage i velstand, og
magistraten havde den største møie med at skaffe udvei til at
bestride de aller nødvendigste udgifter. En af de værste byrder
var den militære indkvartering. Den krævede selv under
almindelige omstændigheder store udlæg; men da prinsen af Hessen i
1 772 besøgte byen, havde magistraten maattet gjøre fortvilede
anstrengelser for at skaffe midler til at indkvartere ham og hans
talrige folge, ikke at tale om, at man havde maattet bygge en
særskilt stald for de fornemme gjæsters heste (den siden
nedrevne saakaldte Prinsestald i Raadhusgaten).
Byens indtægter for 1800 havde efter opgave af kjøbmand
Rasmus Schriver udgjort 16 003 rdlr., og udgifterne 14 353 rdlr.
Dette bliver efter rigsdalerens daværende værdi. kr. 3.08, en
indtægt af ca. 49 300 kr. og en udgift af 44 200 kr. Men
overskuddet, 1 650 rdlr., antoges neppe at blive tilstrækkeligt til at
betale, hvad byen skyldte for 4de kvartals «kvarter og
brænde-penge» for det garnisonerede mandskab og husardetachement.
Da formandskabsloven traadte i kraft i 1837 var der 1852
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
