- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
46

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46

HEDEMARKENS AMT.

fjeldet snaxit paa grund af høiden over havet, men her er godt
beitesland.

Spredt i amtet, men med adskillig udbredelse efter
dalbundene over det flade land, men ogsaa over strækninger paa
høi-fjeldet, forekommer løse afleininger af forskjellig art: aur, sand,
flyttede masser, søndermalet jøkelgrus, kvabb o. s. v., hvortil
kommer de større myrer og torvstrækninger, høit og lavt.

Denne undergrundens beskaffenhed er af største vigtighed,
forsaavidt som den betinger den brug, som kan gjøres af landet
til ager, til eng, til skog.

Gneislandet med gammel granit er bygget af de ældste
bergarter og er derfor betegnet som grundfjeld eller urfjeld. De lag,
som i amtet ligger over grundfjeldet, indeholder forsteninger eller
spor af levninger af dyr og nogle planter, og den tid, i hvilken
denne formation blev afsat, kunde kaldes jordens oldtid.

Mellem lagene fra jordens oldtid og de unge lag fra istiden
er der i andre lande afsat rækker af lag fra jordens middelalder
og jordens nye tid, men disse lagrækker mangler her, saa at
denne egns historie i jordens middelalder og nye tid er ukjendt
eller lidet kjendt.

Over den ældgamle faste fjeldgrund ligger saaledes geologisk
talt ganske unge, løse jordarter, aur, sand kvabb og ler.

I de lag, som hører til grundfjeldet, er der forskjellige
bergarter eller forskjelligt grjot. Det er overveiende forskjellige
krystallinske skifere, saaledes gneiser, glimmerskifere,
hornblende-skifere, kvartsiter o. s. v.

Grundfjeldets lag og gammel granit optræder i alle fogderier,
men har især stor udbredelse i Solør, Vinger og Odalen fogderier;
men ogsaa i Hedemarken fogderi bestaar store dele af
grundfjeldet, medens gammel granit kun har forholdsvis liden
udbredelse i Nordre Østerdalen.

Hvis man trækker en linje fra Mjøsens strand i Stanges
sydlige del i nordøstlig retning over Elverum kirke, saa er det
land, som i amtet ligger sydøst for denne linje, for den aller
væsentligste del grundfjeld med gammel granit. Gneis bergarter
og stribede graniter spiller her en fremherskende rolle.

I Hedemarken fogderi optræder grundfjeldet over Morskogen
og mellem Romedals granit og Mjøsens strand eller over
størsteparten af Stanges skogbygd, videre i et bælte over Neslandet i
Røraasen. Graa gneis er meget almindelig.

Hornblendeskifer og hornblendegneis, mørk grøn af
hovedfarve, forekommer paa Morskogen.

Glimmerskifer findes syd for Rokosjøen i Løiten og nordøst
for samme mellem Hagasæter og Berger. Flintlignende kvartssit
optræder ved Haugfossen i Glommen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free