Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
HEDEMARKENS AMT.
Paa Helgeøen paa Hovinsholm er en eiendommelig fauna, i en
afdeling af etage 4 (a. a. lituites, regulære orthocerer); denne fauna
er noget forskjellig fra den ved Kristiania, men stemmer med
den i Jemteland; det er sort skifer med sorte kalkknoller.
I en skjæring mellem Ottestad og broen over Akersviken er
findested for lignende forsteninger (etage 4 a. a.), ligesaa ved den
nye vei nær Flakstadelven.
Af andre findesteder for forsteninger tilhørende en afdeling
i etage 4 kan mærkes stranden et stykke syd for Furuberget,
indeholdende cyclocrinites Spaskii, runde som knoller.
Efter etage 4 følger som en overgangsrække en
grundvandsdannelse :
Etage 5, kalksandstenens etage, er igjen delt i 3 underafdelinger,
tilsammen op til 120—150 m.; derefter følger oversilur med
etage 6 (brachiopodskiferne), igjen delt i 3 underafdelinger,
tilsammen ca. 100 m., og etage 8 og 9 (monograptusskiferne og
Malmøkalken og de øverste siluriske kalkstene) i mindst 4
underafdelinger og maaske tilsammen 200—350 m.
Hele den øvre del af etage 4 samt 5 og 6 er i Mjøsegnene
udviklet som mægtige kalkafieininger, medens etage 5 i Kristiania
omegn er udviklet som en kalksandsten, hvilken mangler her
omkring Mjøsen.
Kalkstenen, «limstenen», er ren, sædvanlig lys af farve og
mægtig. Denne kalksten optræder i Furuberget, paa Helegøen og
i Bergshøgda paa Neslandet, og den er her fattig paa
forsteninger.
Ogsaa øverstliggende paa Fangbergets aas optræder lidt af
denne kalksten, men der kun lidet betydende. Denne etage
indeholder god kalksten til brænding og svarer i denne
henseende ganske til etagerne 6 og 7 paa Hadeland og Ringerike. Ogsaa
udmærket byggesten indeholder denne etage i somme brud,
saaledes er murene i Hamar domkirkes ruiner for en væsentlig del
saadan.
Ialt er der i silur nogle og tretti underafdelinger;
lagtykkelsen gaar nogle steder op til 900 m. I den undersiluriske tid
var de mest fremtrædende former af dyrelivet i havet væsentlig
trilobiter, der i dette tidsrum naaede sin største udvikling; ved
siden af dem fandtes i rigelig mængde eiendommelige blækspruter
(orthoceras, lituites o. s. v.J, der svømmede i havet, derhos masser af
armføddede (brachiopoderj, snegle (gasteropoder), muslinger
(lamelli-branchiaterj og i de paa dybere vand afsatte afleininger tillige
graptoliter, en nu forlængst uddød dyregruppe af kolonidyr, som
drev om i havet. Koraller findes blot i de øvre oversiluriske lag
i mængde; ogsaa de pighudede feehinodermerj, især sjøliljerne
(enkriniteme), spiller her tildels en stor rolle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
