- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
56

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

56

HEDEMARKENS AMT.

kirke, gaar skuringsmærkerne utvilsomt mod syd ned i
Gudbrandsdalen.

Durocher og Siljestrøm angiver bestemt, at bevægelsen paa
sydskraaningen, syd for Hjerkinn, har gaaet mod nord, og at
skuringsmærkerne stiger fra syd mod nord; i henhold til disse
iagttagere har Hørbye paa sit kart afsat bevægelsesretningen mod
nord mellem Hjerkinn og den 62de breddegrad nær Dovre kirke.
I Foldalen paa dalens nordside, nær Foldal gruber, har Hørbye
seet skuringsmærker med retning mellem nord og syd, uden at
han kunde afgjøre, om bevægelsen kom fra syd eller fra nord. Paa
den anden side iagttog Durocher i denne dal, at nordskraaningen
danner stødsiden.

Ogsaa en nyere iagttager, J. Rekstad, bemærker i et arbeide
om de løse afleininger i øvre Foldalen, at skuringsstriber og
bloktransporten i denne egn viser en mægtig bræbevægelse i
nordlig retning fra Rondane, og skuringsmærkerne omkring
Hjerkinn afsættes med nordlig retning og ovenfor Krokhaugen i
Foldalen med retning mod nordnordvest.

I sidedalen, som gaar fra Glommen mod nordvest til Kvikne,
iagttog Keilhau en halv mils vei fra Tønset skuringsmærker med
retning mod nordvest; midt imellem Tønset og Lundsæter og paa
det høieste punkt paa veien mellem disse steder er retningen
ogsaa nordvestlig. Ved siden af disse skuringsmærker er der
andre retninger, som gaar mere mod vest.

Ved den nordre fod af Rødalshøgda i Lille-Elvedalen har
efter Hørbye skuringsmærker gaaet i østvestlig retning, og nord for
Stuesjø nær fjeldet i Kviknes dalføre gaar de mod nordvest til vest.

De sikreste iagttagelser af en bevægelse over vandskjellet synes
at være de øst for Fæmunden. Nær grændsen mod Sverige
gaar skuringsmærker med retning mod nordvest og vestnordvest
temmelig langt mod syd; Hørbye har fulgt disse skuringsmærker
langs Fæmundens bredder indtil dens sydende, hvor der er
mærker af en anden skuringsretning forskjellig fra den første.
Han antager, at der her under 62 ° nordlig bredde nær sydenden
af Fæmunden er en linje, der danner skille mellem to
bevægelsesretninger, den ene mod vestnordvest og den anden, den
almindeligste i det sydligste Norge, med sydlig retning. Øst for
grændsen, i Sverige, synes dette sæt af striber at strække sig temmelig
langt over den 62de breddegrad.

Paa Fæmundens vestside er skuringsmærker nær
Tufsingdal gruber med retning mod nordvest. Mellem Nøras og
Tuf-singdals dalfører paa Graahøgda og vest for denne gaar
skuringsmærkerne ogsaa nordvestlig og ligesaa nord for gaarden
Bakken i Tufsingdalen. Paa de høieste dele af fjeldet mellem
Korssjø og byen Røros, omtrent 950 m. over havet, er retningen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free